Bankpakke 4 har ikke øget tillid til sektoren - ugebrev
12-09-11 kl. 12/9 2011 05:04 | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Sydbank 252,00 (+1,12%) | Spar Nord Bank 78,35 (-3,57%) | Nordea Bank 77,10 (+0,06%)
Bankpakke 4, den såkaldte Konsolideringspakke, havde blandt andet til formål at styrke tilliden til den danske banksektor i den internationale finansverden. Men det er meget tvivlsomt, om initiativerne indtil videre har haft den store effekt. Det viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning af udviklingen i faktuelle markedsdata.
- Siden pakkens fremlæggelse 25. august har risikopræmien på Danske Banks udstedte obligationer kun bevæget sig parallelt med markedet, målt efter det såkaldte iTraxx Financials indeks, som består af en kurv af europæiske bankobligationer. Samtidig har Danske Bank-aktien udviklet sig mere negativt end eksempelvis andre nordiske storbankaktier som Nordea og Den Norske Bank. Aktiekurserne for Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord har udviklet sig næsten lige så svagt som for Danske Bank, skriver ugebrevet.
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar