Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Håb om tre på stribe

15-09-11 kl. 15/9 2011 06:26 | IC Companys 155,00 (-1,27%) | Topdanmark 263,40 (+0,30%) | Bavarian Nordic 258,00 (-0,39%)

En stærk afslutning på Wall Street giver torsdag håb om, at det danske aktiemarked kan stige for tredje dag i træk. Der vil igen være fokus på nyheder relateret til gældskrisen, som har gjort investorerne påvirkelige over for selv små nyheder.

Onsdag var det blandt andet Sarkozy og Merkels støtte til Grækenland som fremtidigt medlem af eurosamarbejdet, der fik skylden for, at de amerikanske investorer kom ud af deres skjul og sendte S&P 500-indekset op med ganske pæne 1,4 pct.

Futuremarkedet indikerer ved 8.15-tiden, at det britiske FTSE 100-indeks vil åbne omkring 0,9 pct. højere. Det danske C20-indeks lukkede onsdag 0,9 pct. højere i niveau 340,34.

Eventuelle nyheder om gældskrisen vil utvivlsomt stadig præge stemningen torsdag, men det bliver ikke kun gældskrise. Eftermiddagen byder på en stribe nøgletal fra USA, herunder de vigtige regionale tillidsindeks fra Philadelphia Fed og New York Fed, der tog et ordentligt dyk i den seneste opgørelse.

- Vi skal lidt højere som følge af den gode udvikling i USA, som vi ikke har fået indregnet i de europæiske markeder, siger chefrådgiver i Nordea Michael Borre til Ritzau Finans, der betegner "Philly Fed" som torsdagens hovedbegivenhed.

- Det er en af de første regionale indikatorer, vi får, og har derfor relevans i forhold til ISM senere på måneden. Desuden fik vi sidste gang et så negativt et tal, at det nok vil tiltrække ekstra opmærksomhed denne gang. Det kan være med til at vise, om tallet sidste gang var en tilfældighed, eller det virkelig står så slemt til, fortsætter Michael Borre.

Mens Philly Fed dykkede kraftigt i den seneste måling, udviklede det nationale ISM-indeks sig slet ikke så negativt, som markedet havde frygtet. Sidste år så man ifølge Michael Borre også de to indeks udvikle sig forskelligt, og dengang var det ISM, der viste sig at afspejle udviklingen bedst.

Der er meget selskabsspecifikt nyt. Jyske Bank har dog sænket kursmålet på Topdanmark til 880 fra 930. Anbefalingen er stadig "reducer". Aktien lukkede onsdag i kurs 822,5.

Novo Nordisk, der steg 0,6 pct. til kurs 543, forudser, at selskabets næste generation af insulin, det langtidsvirkende Degludec, overhaler Sanofis storsælgende insulin Lantus inden for de næste ti år. Det siger koncerndirektør i Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen i et interview Bloomberg News.

Blandt sidepapirerne kan der komme fokus på IC Companys, efter at H&M fra morgenstunden har fremlagt salgstal for august, der var bedre end frygtet. IC Companys lukkede onsdag uændret i kurs 128,0.

Endelig kan Bavarian Nordic komme i søgelyset efter meldingen fra selskabet om, at et nyligt publiceret præklinisk

studie, der undersøger selskabets MVA-BN teknologi i HER-2-positive tumorer, påviser de potentielle fordele ved selskabets teknologiplatform til udvikling af

cancerimmunterapier. Resultater fra studiet er offentliggjort i den seneste udgave af tidsskriftet Cancer Immunology Immunotherapy. Bavarian faldt 1,1 pct. til kurs 44,80.

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - IC Companys

PRIS 155,00
ÆNDRING -2,00 (-1,27%)
ÅBEN 157,00
SIDSTE LUK 157,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER