Greentech: Vinden har drillet i tyske og italienske parker
19-09-11 kl. 19/9 2011 08:58 | Greentech Energy 6,55 (0,00%)
Energiproduktionen hos Greentech Energy Systems var i august 13 pct. højere end i samme måned sidste år. Det oplyser vindenergiselskabet, der har målt produktionen i august til 19.233 MWh. I årets første otte måneder var produktionen 69 pct. højere end i samme periode 2010. Der blev produceret 175.175 MWh.
- Vindforholdene i august måned 2011 har for de danske og polske projekter været i overensstemmelse med forventningerne, hvorimod vindforholdene for august 2011 for de tyske og især de italienske møller har været væsentlig under normalt niveau. Produktionen fra Minerva Messina har også delvist været påvirket af flere dages stop grundet tekniske problemer med strømkablerne, skriver Greentech i sin månedlige opdatering.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar