Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Onsdagens avisuddrag med NKT, Pandora og Satair

21-09-11 kl. 21/9 2011 05:15 | Satair 581,00 (0,00%) | NKT Holding 274,80 (+0,40%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

BØRSEN:

SMÅBANKERNE MÅ SEJLE DERES EGEN SØ

Danske Bank afviser at deltage i Bankpakke IV, lyder det fra storbankens danske direktør Tonny Thierry Andersen. Banken mener, at småbankerne selv må klare deres problemer. (Forsiden, side 6-7)

AKTIONÆRER PRESSER NKT TIL FRASALG

God udvikling og en nylig vurdering på 3 mia. kr. af NKT Flexibles får aktionærerne i NKT Holding til at kræve frasalg af Flexibles. Offentliggørelsen af salgstankerne sendte i går aktierne i NKT i plus på 12,1 pct.. (Side 8)

MILLIARDSTØTTE TIL REDERIER UNDER PRES

De to kommende regeringspartier, Socialdemokraterne og SF, overvejer sammen med Enhedslisten at fjerne de fordelagtige skattebetingelser for danske rederier som led i deres erhvervspolitik. S og SF ønsker sammenlagt at skære erhvervsstøtten med 5 mia. kr. (Side 10-11)

STATSSATSNING PÅ GAS MISSER VEDVARENDE ENERGI

Dong Energy fravælger danskproduceret biogas og har i stedet satset på gas fra udlandet som afløser for nordsøgassen. Det vækker stor utilfredshed hos landbruget. (Side 12)

PANDORA-FORMAND AFVISER SKYLD I FIASKO

Bestyrelsesformand i Pandora, Allan Leighton, sagde klart til gårdagens messe for Dansk Aktionærforening, at det overordnede ansvar for Pandoras nedjustering ligger hos den nu fyrede ledelse. (Side 14)

MEDARBEJDERE TJENER STORT PÅ SATAIR

Satair ventes at blive solgt til Airbus i løbet af den kommende uge, og det vil medføre, at 300 nuværende og tidligere medarbejdere bliver beriget med ikke mindre end 130 mio. kr. Administrerende direktør, John Stær, står til at indkassere en gevinst på 26 mio. kr. (Side 16-17)

BERNSTEIN OG IMF HELT UENIGE OM ØKONOMIEN

Nationalbanksdirektør Nils Bernstein mener ikke, at der er brug for en vækstpakke til at få gang væksten herhjemme, da væksten allerede er ved at vende tilbage på et normalt niveau. Dermed går han stik imod udmeldinger fra IMF og skaber samtidig problemer for Socialdemokraterne og SF som under valgkampen lovede en stor vækstpakke. (Side 20-21)

BERLINGSKE BUSINESS:

DYSTRE ØKONOMISKE UDSIGTER

Den negative økonomiske udvikling i både Europa og USA får Den Internationale Valutafond til at sænke sine prognoser for væksten over hele verden. Samtidig advarer Nationalbankens direktør, Nils Bernstein, mod at bruge penge på dyre vækstpakker herhjemme. (Forsiden, side 4,6-7 og 18-19)

FLEXIBLES-SALG SKAL GIVE NKT ALBUERUM

NKT Holding og Subsea 7 er nu klar til at sælge NKT Flexibles, som har en vurderet salgsværdi på 3 mia. kr. Dermed vil et frasalg lette presset på NKT Holding, der er plaget af høj gæld. (Side 11)

"VI HAR VÆRET ARROGANTE"

Sådan lyder udmeldingen fra Pandoras bestyrelsesformand Allan Leighton, som svar på aktionærernes store utilfredshed med Pandora. Han lovede samtidig at forbedre samarbejde mellem aktionærer og selskabet. (Side 16)

JYLLANDS-POSTEN E&Ø:

INVESTORER JAGTER AFLØSER FOR STRAARUP

Danske Bank har begyndt jagten på en ny ordførende direktør som afløser for den nuværende direktør, Peter Straarup. Selskabets aktionærer mener dog ikke, at en sådan person er at finde blandt de eksisterende direktører. (Forsiden og side 6-7)

TDC STRAMMER GREBET OM BREDBÅND

EU vurderer, at it-paratheden i Danmark er helt i bund. Det skyldes, at kun 38 pct. af danske kunder køber bredbånd fra en anden udbyder end TDC. (Side 3)

EN GIFTELYSTEN VINDMØLLEBRANCHE

Rådgivningsvirksomheden Deloitte har undersøgt den danske vindmølleindustri, og vurderer at, branchen står overfor en konsolidering i 2011 eller 2012 eftersom at hele syv ud af ti virksomheder har planer om enten salg, frakøb eller fusion. (Side 4)

NY STØTTEORDNING PÅ VEJ TIL BANKERNE

Den danske Nationalbank er parat med en ny støtteordning, som fra 1. oktober vil give bankerne mulighed for at komme af med deres udlån og få dem belånt i Nationalbanken som en sidste udvej. (Side 11)

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Satair

PRIS 581,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 581,00
SIDSTE LUK 581,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER