Danske Bank/CFO: Overvejer fortsat besparelser
22-09-11 kl. 22/9 2011 12:15 | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Spar Nord Bank 78,35 (-3,57%) | Nordea Bank 77,10 (+0,06%)
I Danske Bank overvejer ledelsen fortsat, om besparelser er nødvendige. Det oplyser økonomidirektør Henrik Ramlau i en mail til Ritzau Finans.
- Det er noget af det, vi sidder og kigger på i øjeblikket, men jeg vil godt understrege, at vi ikke har truffet nogen endelige beslutninger endnu, skriver Ramlau.
Jyske Bank meddelte torsdag morgen, at banken skal fyre 150 ansatte med øjeblikkelig virkning og nedlægge yderligere 100 stillinger. Spar Nord oplyser til Bloomberg, at banken vil nedlægge 50 stillinger.
I et interview med Bloomberg News indikerer Danske Banks direktør for den danske del af forretningen, Tonny Thierry Andersen, at op mod 1500 stillinger måske skal nedlægges, efterhånden som de ansatte går på pension.
Tidligere har Nordea bebudet, at 2000 stillinger skæres væk. Her ventes de fleste fratrædelser at ske ved naturlig afgang.
Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar