Spar Nord holder døren på klem for emission - Bloomberg
23-09-11 kl. 23/9 2011 11:24 | Spar Nord Bank 78,35 (-3,57%)
Spar Nord Banks ledelse overvejer løbende kapitalstrukturen, og skønt en aktieemission ikke er på tegnebrættet, vil banken ikke udelukke muligheden. Det siger kommunikationschef Ole Madsen i et interview med Bloomberg News.
Spar Nord har netop solgt sin leasing-forretning til Jyske Bank for at gøre sig uafhængig af fundingmarkedet, men ifølge Bloomberg har Nordea Markets i en ny analyse regnet sig frem til, at banken fortsat mangler op til 4,6 mia. kroner i seniorfunding.
- Vi har i øjeblikket ikke den samme kernekapital som vores konkurrenter, og som vi tror, markedet vil forvente af os, siger Ole Madsen til Bloomberg.
Hos Danske Markets er vurderingen, at der kun er en lille sandsynlighed for, at Spar Nord bliver nødt til at udstede nye aktier.
Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar