Spar Nord/Handelsbanken: Chancen for succes større end fiasko
26-09-11 kl. 26/9 2011 05:34 | Spar Nord Bank 78,35 (-3,57%)
Handelsbanken sænker sit kursmål på Spar Nord til 38 kr. fra 45 kr., men fastholder anbefalingen "akkumuler". Det sker efter, at Spar Nord har solgt sin leasingforretning til Jyske Bank. Spar Nord lukkede i 33 kr. fredag.
Handelsbankens analytikere regner med, at Spar Nords likviditetsbalance vil gå i nul i 2012 og blive positiv i 2013.
- Skønt balancen ikke bliver negativ, er dette nok lidt for snært på i de nuværende markeder, skriver analytikerne.
De bemærker, at Spar Nord er underkapitaliseret i sammenligning med sine konkurrenter, men fastholder altså "akkumuler"-anbefalingen med den begrundelse, at Spar Nords chancer for at klare skærene ser ud til at være større end risikoen for fiasko.
Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar