Satairs formand glæder sig over salg
29-09-11 kl. 29/9 2011 10:24 | Satair 581,00 (0,00%)
Med en overvældende tilslutning på 96,7 pct. har Satairs aktionærer takket ja til købstilbuddet på 580 kr. per aktie fra Airbus. Det bringer glæde hos ledelsen i Satair.
- Vi er meget tilfredse med, at et markant flertal af Satairs aktionærer har accepteret Airbus' tilbud. Vi mener, at prisen er fair og fuldt ud afspejler værdierne i Satair. Siden 1. juni 2010 har aktionærerne fået et afkast på 193 pct., skriver bestyrelsesformand N.E. Nielsen i en meddelelse.
Også administrerende direktør John Stær glæder sig over salget:
- Vi er meget glade for resultatet og glæder os til samarbejdet med Airbus. Sammen vil vi kunne accelerere den vækst, som Satair allerede i dag har skabt, samt hurtigere kunne tilføje nye produktionslinjer og serviceområder, skriver John Stær.
Satairs resterende aktier vil hurtigst muligt blive tvangsindløst og Satair afnoteret af Københavns fondsbørs.
Købet vil endeligt blive effektueret den 4. oktober.
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar