Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Torsdagens aktier: Dobbeltstigning blev en dobbelt fuser

29-09-11 kl. 29/9 2011 15:16 | Satair 581,00 (0,00%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Lundbeck 371,10 (-2,24%) | NKT Holding 274,80 (+0,40%) | DSV 495,60 (+0,32%)

Udsvingene hærger de globale aktiemarkeder for tiden, og det var det danske C20-indeks igen et godt billede på torsdag.

To gange lagde aktierne an til børsfest, men begge gange tabte de pusten og markedet lukkede som lidt af en fuser i en stigning på 0,84 pct. til indeks 353,28.

- Aktierne viser igen udsving i dag. Man er villig til at købe på forhåbninger og rygter, men sælger mere på fakta. Selv moderat gode nyheder reagerer markedet på, siger Jesper Bamberger, aktierådgiver i Nordea, til Ritzau Finans.

Første gode nyhed kom i form af det tyske underhus' vedtagelse af udvidelsen af den europæiske krisefond, EFSF. Det regnede investorerne allerede med fra morgenstunden af og sendte de fleste europæiske aktieindeks i stigninger.

Da de ikke holdt ved, bød amerikanerne sig til med hjælp. Den endelige opgørelse over USA's bruttonationalprodukt i andet kvartal viste en bedre stigning end ventet, og da der samtidig var overraskende få nye ledige, gav det anledning til endnu et kurshop.

Ud på eftermiddagen aftog den nyfundne optimisme dog endnu en gang, inden lukkerallyet gav et lille pift til slutkursen.

Danske Bank-aktien var den store vinder, da den fulgte de europæiske finanshuse med op i håbet om bedring i gældskrisen i Sydeuropa.

- Hele banksektoren i Europa er den klart bedste sektor i dag. Det er igen forhåbninger om, at man vil komme Europa til undsætning. Mange af bankerne er eksponeret til gældskrisen i form af græske, italienske og spanske obligationer, og de er faldet utrolig meget i værdi den seneste tid, siger Jesper Bamberger.

Danske Bank-aktien steg 6,2 pct. til 80,55 kr. og er dermed steget med ca. 26 pct. over to uger.

Lundbeck præsterede den næstbedste stigning med et spring på 2,9 pct. til 107,90 kr. Selskabet offentliggjorde en investering på 10,3 mio. pund i et britisk biotekselskab, der arbejder på behandling af epilepsi, smerter og inflammatoriske sygdomme.

I den anden ende blev NKT dagens taber i form af et kursfald på 3 pct. Selskabet afholdt kapitalmarkedsdag i Kalundborg og lå nogenlunde uændret omkring 224 kr. meget af dagen, men med cirka en halv times handel gik bunden ud af aktien, og den lukkede i kurs 217.

Også DSV gik tilbage, dog kun med 1,1 pct. til 104,90 kr., og her ser Jesper Bamberger en oplagt grund.

- DSV burde egentlig stige på en dag som i dag, hvor man ser optimisme på markedet. Men det er en aktie, der har klaret sig rigtig godt gennem krisen, og det kan være, at nogle bruger den her udvikling til at skifte DSV ud med aktier, der er gået meget ned på det seneste.

Desuden kan aktionærer, handlere og andre børsinteresserede begynde at vinke farvel til Satair. Selskabet er blevet købt af franske Airbus, som torsdag offentliggjorde, at det gennemfører sit købstilbud på 580 kr. per aktie. Derfor bliver Satair afnoteret fra den danske fondsbørs.

Satair-aktien lukkede dagen i netop 580 kr. og blev for første gang nogensinde den mest handlede på børsen.

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Satair

PRIS 581,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 581,00
SIDSTE LUK 581,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER