Mors' kriseramte landbrug overladt til staten - avis
03-10-11 kl. 3/10 2011 08:22 | Jyske Bank 359,00 (-0,55%) | Fjordbank Mors A/S 13,00 (0,00%)
Finansiel Stabilitet, der er statens selskab for krakkede banker, er efterhånden gået hen og blevet storbank for landets kriseramte landbrug. Det skriver Jyllands-Posten E&Ø mandag.
Jyske Bank har købt størstedelen af Fjordbank Mors, men aflader dog banken og Finansiel Stabilitet med en lille gruppe af cirka 200 hårdtramte erhvervskunder, som sammenlagt udgør et bruttoudlån på 5,5 mia. kr. Det er næsten dobbelt så stort et udlån, som de 47.000 kunders udlån på 2,7 mia. kr., som Jyske Bank nu har overtaget. Det vurderes, at mange landbrugskunder gemmer sig i denne efterladte gruppe.
Jyske Bank har kun overtaget de landbrug, som ikke anses for at være økonomisk udsatte.
- Alle engagementer over 5 mio. kr. har vi gennemgået individuelt. Vi har ikke overtaget store nødlidende landbrugsbedrifter, udtaler direktør i Jyske Bank Jørgen Christensen til Jyllands-Posten E&Ø.
Til gengæld er Jyske Bank klar til at stille finansiel ekspertise til rådighed til Finansiel Stabilitet, og dermed forsøger banken at lette konsolideringen af landbruget på Mors. Hvis alle de kriseramte landbrug går ned med flaget, vil det kunne udløse en direkte tabsbølge, som også vil ramme de kunder, Jyske Bank netop har overtaget. Derfor er det altså i Jyske Banks interesse at række en hjælpende hånd.
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar