Bavarian: Får rettigheder til cancervaccine-udvikling
05-10-11 kl. 5/10 2011 15:13 | Bavarian Nordic 258,00 (-0,39%)
Bavarian Nordic har fået rettigheder til nye cancervaccinekandidater til forskellige former for kræft.
Det er det amerikanske datterselskab, BN Immunotherapeutics, som har indgået et udvidet strategisk samarbejde med National Cancer Institute (NCI), der via en fælles forsknings- og udviklingsaftale skal udvikle vacciner til behandling af forskellige cancertyper foruden en ny teknologiplatform.
- Den nye vaccinekandidat og teknologiplatform styrker vores cancerportefølje betragteligt og understreger vores position som et af de førende selskaber inden for rekombinante immunterapier til behandling og forebyggelse af livstruende sygdomme, lyder det fra Reiner Laus, der er chef for Bavarian Nordics cancervaccinedivision.
Data fra igangværende fase 2 studie i brystcancer ventes i første halvår 2012, fremgår det.
Ifølge aftalen skal Bavarian Nordic fremstille nye vaccinekandidater til en række prækliniske og kliniske studier, som finansieres og gennemføres af NCI. Derefter skal vaccinerne evalueres for anvendelse som enten monoterapi eller i kombination med andre behandlingsformer.
Finansieringen kan tillige omfatte fase 3 studier.
Omkostningerne til indlicenseringen påvirker ikke Bavarians forventninger til resultatet for i år.
Til gengæld vil indlicenseringen som følge af den fremskredne udvikling samt vaccinens bredere anvendelsesmuligheder,give anledning til at Bavarian Nordic revurderer de tidlig-fase udviklingsprogrammer, herunder MVA-BN HER2, når de igangværende studier med disse er afsluttet.
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Bavarian Nordic



