GW Energy står uden egenkapital
06-10-11 kl. 6/10 2011 13:16 | Green Wind Energy A/S 1,90 (0,00%)
GW Energy har mistet egenkapitalen og er i så store økonomiske problemer, at selskabet ikke har kunnet betale renter på sin obligationsgæld siden 1. september. Det skriver selskabet torsdag i en fondsbørsmeddelelse.
Her ridses det op, at resultatet per 31. marts var på minus 9,2 mio. kr. mens egenkapitalen på samme tidspunkt udgjorde 6,5 mio. kr. Fra 1. april til nu venter selskabet, at underskuddet var på 6-8 mio. kr., hvilket giver en egenkapital på mellem 0 og minus 1,5 mio. kr.
- Selskabet råder over begrænset likviditet og har ikke kunnet betale renter per 30. september 2011 på obligationsgælden. Der er p.t. modtaget indfrielsestilbud fra debitorer i underkanten af, hvad selskabet skylder Amagerbanken, skriver selskabet.
Samtidig har manglende vind i Tyskland betydet, at der ikke er strømmet likviditet til GW Energy, og derfor har selskabet ikke levet op til sine forpligtigelser med hensyn til at opbygge sikkerhedsdepoter.
GW Energy har obligationslån for 150 mio. kr. og samlede gældsforpligtigelser for 245,8 mio. kr.
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Green Wind Energy A/S



