Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Bankkrak hindrer ej god start

10-10-11 kl. 10/10 2011 07:36 | William Demant Holding 183,10 (-0,65%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | GN Store Nord 211,10 (-0,09%) | Vestjysk Bank 2,98 (+1,71%) | Max Bank 7,80 (0,00%) | DiBa Bank 145,00 (0,00%) | Aarhus Lokalbank 6,00 (0,00%)

De danske aktier stiger mandag morgen marginalt i noget, der ligner en rolig åbning. Det til trods for at weekenden har budt på Max Banks svanesang, en annonceringen af en redningsplan for euroen og en nedjustering af Spanien og Italiens kreditværdighed.

Det toneangivende danske C20-indeks åbner ugen med en stigning på 0,1 pct. til indeks 344,05.

- Som ventet starter vi positivt ud understøttet af Merkel og Sarkozys udmeldinger søndag. Max Banks krak bør ikke spille meget ind. Det er faldet fornuftigt ud, og når alt kommer til alt var det måske ikke helt uventet. Internationalt kan det udløse, at temaet om en presset dansk banksektor åbner op igen. Men omvendt viser situationen, at Bankpakke IV har en effekt og gør en god gerning her, siger aktierådgiver hos Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

Max Banks aktie kan selvsagt ikke handles på fondsbørsen, men en række andre mindre banker lider under den fornyede uro i sektoren. DiBa Bank falder 10,3 pct. til 35 kr., Aarhus Lokalbank 6,3 pct. til 7,5 kr. og Vestjysk Bank 4,1 pct. til 30,70 kr.

I det tunge C20-indeks er William Demant og GN Store Nord pressede. Det kan de takke Morgan Stanley for, da banken mandag morgen har sænket sin anbefaling på begge aktier. WDH er nu på "underweight" med kursmålet 377 kr. per aktie med GN Store Nord er på "equal weight" med kursmålet 47 kr. per aktie. WDH falder 2,7 pct. til 408 kr. mens GN dykker 1,6 pct. til 34,94 kr.

Danske Bank falder 1,2 pct. til 76,1 kr. mens Sydbank dykker 1,6 pct. til 96,10 kr.

I den anden ende ligger Carlsberg med en stigning på 1,4 pct. til 352,50 kr. og DSV, der stiger 1,1 pct. til 97,15 kr.

Vestas stiger 0,9 pct. til 88,55 kr. per aktie. Efter Aktieugebrevets vurdering er aktien markant mere værd og har et stort kurspotentiale. Ugebrevet vurderer, at aktien oven på sommerens triste kursderoute har et kæmpe potentiale på 1-2 års sigt. Aktieugebrevet venter nemlig, at finansmarkederne normaliserer sig om 3-6 måneder.

- En kortvarig negativ effekt af et Grækenland-kollaps vil kunne sende Vestas aktien yderligere 10 pct. ned. Men til gengæld ser vi en upside på 50-100 pct. indenfor de kommende 1-2 år, konkluderer ugebrevet.

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - William Demant Holding

PRIS 183,10
ÆNDRING -1,20 (-0,65%)
ÅBEN 184,80
SIDSTE LUK 184,30
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER