Max Bank: Kalvebod koster trods bankpakke
10-10-11 kl. 10/10 2011 08:42 | Max Bank 7,80 (0,00%)
Mens Bankpakke IV redder skindet for indskydere og kreditorer i Max Bank vil indehavere af Kalvebod-obligationer blive nødt til at tage tab.
Det fortæller direktør for Sparekassen Faaborg Claus Sejling, hvis bank har tabt 4,0 mio. kr. på Max Banks krak gennem Kalvebod-obligationer.
- Aktionærerne taber, og dem der har ydet ansvarlig lånekapital vil tabe deres penge. Det er blandt andre os gennem den puljeordning, der ligger bag Kalvebod-obligationerne. Derfor vil der stadig være nogen, der taber penge, blandt andet os, siger Claus Sejling til Ritzau Finans.
Han understreger, at ingen seniorlånere vil tabe penge på Max Banks krak.
Nykredit Bank har tidligere meldt om tab på samlet 190 mio. kr. gennem Kalvebod-obligationerne oven på Fjordbank Mors' og Amagerbankens krak.
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar