Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

B&O har tocifret vækst i Danmark og Tyskland

12-10-11 kl. 12/10 2011 06:17 | Bang & Olufsen 148,00 (0,00%)

Bang & Olufsen havde tocifrede vækstrater i første kvartal af 2011/12 på hovedmarkederne i Tyskland og Danmark. Derimod veg omsætningen i Sydeuropa, mens Bang & Olufsens tredje store marked, Storbritannien, udviklede sig fladt.

Bang & Olufsen samlede koncernomsætning steg 7 pct. til 599 mio. kr., hvilket var på niveau med analytikerforventningerne ifølge SME Direkt om en omsætning på 595 mio. kr.

Det tyske marked voksede 18,9 pct. organisk til 67 mio. kr. De asiatiske markeder eksklusiv Japan gik 14 pct. frem til 65 mio. kr. og en tilsvarende vækst blev målt i Danmark, hvor omsætningen sprang til 56 mio. kr. fra 49 mio. kr. I Storbritannien var den organiske vækst negativ med 0,5 pct. til 47 mio. kr. Schweiz har dermed overhalet Storbritannien på listen over Bang & Olufsens største markeder efter en vækst på 16,1 pct. i lokal valuta til 49 mio. kr.

I de kriseramte økonomier i Sydeuropa faldt omsætningen. Væksten i Spanien/Portugal var negativ med 26,8 pct. til 15 mio. kr., i Italien svandt omsætning med 26 pct. til 13 mio. kr. Endelig gik Bang & Olufsen tilbage i Frankrig med 7,5 pct. til 25 mio. kr.

Det japanske marked svandt med 9,9 pct. i lokal valuta til 6 mio. kr.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bang & Olufsen

PRIS 148,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 148,00
SIDSTE LUK 148,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER