Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

B&O/Sydbank: Godkendt regnskab men Automotive spøger

12-10-11 kl. 12/10 2011 06:48 | Bang & Olufsen 148,00 (0,00%)

Bang & Olufsens regnskab for første kvartal kan ikke leve op til analytikernes forventninger, når det kommer til resultaterne. Men omsætningen var derimod bedre end ventet på trods af en noget lavere vækst i Automotive.

Bang & Olufsen omsatte i første kvartal for 599 mio. kr. mod ventet 595 mio. kr. af analytikernes ifølge SME Direkt. Til gengæld endte resultatet før skat i kvartalet på et underskud på 32,6 mio. kr., hvilket var lidt værre end analytikernes forventninger om minus 30 mio. kr. Bruttoresultatet endte på 231 mio. kr. mod estimeret 240 mio. kr. Dermed skuffede bruttomarginen med 38,6 pct. mod ventet 40 pct.

- Omsætningen overrasker positivt hos os, men bruttomarginen skuffer. De anfører selv, at brandnedlukninger har udløst omkostninger, samt af de seneste strukturændringer har kostet 6 mio. kr., siger Nikolaj Jeppesen, B&O-analytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Det tyske marked voksede 18,9 pct. organisk til 67 mio. kr. De asiatiske markeder eksklusiv Japan gik 14 pct. frem til 65 mio. kr. og en tilsvarende vækst blev målt i Danmark, hvor omsætningen sprang til 56 mio. kr. fra 49 mio. kr. I Storbritannien var den organiske vækst negativ med 0,5 pct. til 47 mio. kr.

- Vi ser nogle særdeles positive tendenser på nogle af de store markeder som Danmark, Tyskland og USA. Det er virkelig nogle af de lande, som vi skal have gang i. Så markedsrelateret synes jeg regnskabet ser bedre ud, end det har gjort længe.

Væksthåbet Automotive omsatte i kvartalet for 98 mio. kr., langt under forventningen i markedet ifølge SME Direkt, hvis undersøgelse viste en forventning på 118 mio. kr.

- Automotives vækst er noget lavere, end vi havde regnet med. De argumenterer selv med et stærkt sammenligningrundlag, men man må også se på, at kvartalet for Audi og BMW har været et hamrende godt kvartal. Så det kan være, vi skal begynde at se mere normale vækstrater generelt for Automotive, siger Nikolaj Jeppesen og fortsætter:

- B&O er heller ikke de eneste, der laver anlæg. Så vi skal vide mere om, hvad der underliggende sker for Automotive. Jeg tror ikke på, at B&O er blevet fravalgt på grund af prisen. Der må ligge andet bag.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bang & Olufsen

PRIS 148,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 148,00
SIDSTE LUK 148,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER