B&O: Automotive skuffer
12-10-11 kl. 12/10 2011 06:48 | Bang & Olufsen 148,00 (0,00%)
Udviklingen i Bang & Olufsens vækstben - forretningen for lydsystemer til biler - skuffede analytikerne i første kvartal. Omsætningen i forretningsenheden, der går under navnet Automotive, steg godt nok til 98 mio. kr. fra 91 mio. kr., men haltede stadig langt bagefter analytikernes forventninger om et salg på 118 mio. kr., ifølge SME Direkt.
Bang & Olufsen fremhæver, at væksten skal ses i lyset af et højt sammenligningsgrundlag i samme periode sidste år, hvor lanceringer af lydsystemer til Audi A8, Mercedes-Benz SLS AMG og Aston Martin Rapide trak op. Og Bang & Olufsen har efter udgangen af første kvartal af 2011/12 lanceret flere nye lydsystemer.
- I forbindelse med biludstillingen IAA i Frankfurt i september lancerede Bang & Olufsen et lydsystem for konceptbilen Mercedes-Benz Viano Vision Pearl. Endvidere introducerede Audi Bang & Olufsen Advanced Sound til Audi S6, Audi S7 og Audi S8, skriver Bang & Olufsen.
Bang & Olufsen Automotive vil fortsætte med at øge aktiviteterne inden for udvikling af innovative løsninger, og flere nye produkter vil blive lanceret i indeværende regnskabsår, skriver B&O.
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Bang & Olufsen



