Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens aktier: Nervøst og afventende EU-møde, men højere

18-10-11 kl. 18/10 2011 15:19 | Bang & Olufsen 148,00 (0,00%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Novozymes B 357,00 (+1,19%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Sydbank 252,00 (+1,12%) | Group 4 Securicor 24,50 (+1,24%)

Nervøst og afventende op til søndagens EU-topmøder og ugens nøgletal og regnskaber. Sådan karakteriseres tirsdagens danske aktiemarked af chefrådgiver i Nordea Claus Paaske Larsen. Han venter billedet vil være kendetegnende for resten ugen.

- Igen i dag var præget af nervøsitet og udsving. Først

og fremmest fokuseres på gældskrisen og dernæst regnskaber fra USA. Det overordnede tema er fortsat gældskrisen og de udmeldinger, der kommer fra den kant op til weekenden og ikke mindst efter, siger Claus Paaske Larsen til Ritzau Finans.

Det danske C20-indeks lukkede tirsdag med en stigning på 0,9 pct. i indeks 345,84. Ni af 20 aktier steg. Novo Nordisk var den primære trækhest og forklaring på, at danske aktier steg, mens billedet i Europa generelt var let negativt ved dansk lukketid. Kun DAX-indekset i Tyskland lå højere blandt de toneangivende aktieindeks i Europa. Det steg 0,4 pct.

- Markedet har de foregående uger taget forskud på en løsning af gældskrisen. Mandag i denne uge blev det skudt ned af en regeringstalsmand for kansler Merkel, der sagde, at man ikke skulle regne med en løsning på søndag. Det vil præge markedet til en eventuel afklaring mandag i næste uge, vurderer Nordeas chefrådgiver.

Der skal indikationer på, at der kommer noget positivt

Søndag, selvom nøgletal og regnskaber fra USA kan påvirke frem mod weekenden. Gældskrisen og løsningen af den - eller i hvert fald troen på løsning - er det altoverskyggende fokus på ugens aktiemarked.

Det var dagen derpå for den dansk-britiske sikringskoncern G4S, der står uden for eliteindekset. Selskabet får med analytikernes grovfil og nedjusteringerne af anbefalinger står i kø efter mandagens køb af ISS for 44 mia. kr. G4S faldt mandag knap 22 pct., men retter sig - 9 pct. - tirsdag, da aktien lukkede i 20,46 kr. Der er dog stadig 3,6 kr. op til fredagens slutkurs.

I bunden af C20 placerede Vestas sig med et fald på 1,9 pct. til kurs 89,40 trods en amerikansk ordre på 101 MW.

Sydbank faldt på 1,6 pct. til 96,5 kr. Aktien blev nedjusteret af kollegaen Jyske Bank til "reducer".

Danske Bank sluttede 0,1 pct. lavere i 73,70 kr. Aktien fik tirsdag prædikatet "mindst foretrukne bankaktie i Norden" af det tyske finanshus Berenberg.

Pandora sluttede også tæt på bunden af C20 med et kursfald på 1,4 pct. til 40,75. Der var ellers godt nyt fra luksusproducenten franske LVMH, men det hjalp ikke Pandora. LVMH oplevede en vækst på 76 pct. inden for ur- og juvel-segmentet i årets første ni måneder. Den organiske vækst var 26 pct.

I toppen blinkede Novozymes uden selskabsspecifikke nyheder. Aktien lukkede 3,7 pct. højere i 819 kr. Lige under på andenpladsen landede Novo Nordisk og trak med en C20-vægt i på ca. 40 pct. godt op i indekset, da aktien steg med 1,9 pct. til en slutkurs på 530 kr.

Uden for indekset lukkede Bang & Olufsen 0,8 pct. lavere i 64 kr. Maj Invest vurderer aktien som aggressivt prissat.

Monberg & Thorsen nedjusterede, efter at prisen på frasolgte Dyrup røg ned med 20 mio. kr. Det takserede investorerne til et fald i aktiekursen på 5 pct. til 261 kr.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Bang & Olufsen

PRIS 148,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 148,00
SIDSTE LUK 148,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER