Jyske Bank anker hedge-sag til Højesteret - netmedie
24-10-11 kl. 24/10 2011 09:55 | Jyske Bank 359,00 (-0,55%)
Jyske Bank vil anke det nederlag, banken tidligere på måneden led ved Østre Landsret i en sag om investeringsproduktet Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer. Det skriver netmediet Finanswatch, der har talt med bankens juridiske direktør Peter Stig Hansen.
Sagen var samtidig første afgørelse i en stribe lignende sager, der i yderste konsekvens kan koste banken op til 800 mio. kr.
- Vi anker den sag. Det står klart nu. Men af juridiske grunde ønsker jeg ikke at komme nærmere ind på, hvad det er, vi ønsker nærmere belyst eller anderledes bedømt, siger Peter Stig Hansen til Finanswatch.
Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Jyske Bank



