Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nørresundby Bank klarer sig uden Bernsteins kassekredit

25-10-11 kl. 25/10 2011 10:29 | Nørresundby Bank 435,00 (+0,93%)

Nørresundby Bank kommer ud af årets første ni måneder med et overskud efter skat på 26,9 mio. kr. mod 52,9 mio. kr. i samme periode året før.

Nedskrivningerne er faldet til 41,9 mio. kr. fra 67,4 mio. kr., men nettorente- og gebyrindtægterne er også faladet i forhold til samme periode sidste år.

Både indlån og udlån ligger til gengæld på et højere niveau, end de gjorde for et år siden. Udlånet er steget til knap 6 mia. kr. fra 5,8 mia. kr., mens indlånene er øget til stort set samme niveau som udlånene fra 5,9 mia. kr.

Bankens ledelse er, under de givne omstændigheder, godt tilfreds med resultatet, og da likviditetsreserven er 50 pct. højere end Finanstilsynet kræver, regner banken ikke med at gøre brug af den ekstraordinære lånefacilitet, Nationalbanken har stillet til rådighed. Her kan banker ellers låne penge med sikkerhed i deres gode udlån, men det mener Nørresundby Bank altså ikke bliver nødvendigt.

Banken fastholder sine forventninger til hele 2011, som lyder på et primært resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på 130-140 mio. kr. Banken regner ikke med, at der bliver brug for at betale til flere nødlidende konkurrenter.

I årets løb er Nørresundby Banks udgifter til krakkene i Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank løbet op i 20 mio. kr.

Tal for regnskabet for de første ni måneder af 2011 fra Nørresundby Bank:

#

Mio kr 9M 2011 9M 2010 FY 2010

==============================================================

Netto renter/gebyrer 308,8 311,7 419,5

--------------------------------------------------------------

Kursreguleringer 9,4 34,4 25,2

Nedskrivninger 41,9 67,4 88,6

Nettoresultat 26,9 52,9 59,1

--------------------------------------------------------------

Udlån 5994,0 5779,5 6109,5

Indlån 5966,5 5861,1 5887,0

Egenkapital 1268,8 1254,2 1254,8

Aktiver i alt 9533,7 9924,4 9903,2

--------------------------------------------------------------

==============================================================

Forventninger 2011: Q3 2011 H1 2011 Q1 2011 FY 2010

--------------------------------------------------------------

Res før kursreg/nedskr 130-140 130-140 130-140 130-140

--------------------------------------------------------------

==============================================================

#

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Nørresundby Bank

PRIS 435,00
ÆNDRING +4,00 (+0,93%)
ÅBEN 431,00
SIDSTE LUK 435,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER