Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DSV/CEO: Har ryddet op i kontrakterne

26-10-11 kl. 26/10 2011 07:35 | DSV 495,60 (+0,32%)

DSV har oplevet et volumenfald i søfragt i tredje kvartal sammenlignet med samme kvartal i 2010. Det er dog udløst af, at man har opsagt en stribe kontrakter, der ikke var profitable nok.

I tredje kvartal fragtede DSV 184.143 teu, mens tallet for tredje kvartal sidste år var 186.333 teu. Der er dog fortsat en vækst målt på årets første ni måneder.

Det er udløst af, at man har opsagt et par såkaldt "freight management" kontrakter, hvor en kunde selv står for eksekveringen, men gør brug af for eksempel IT og andre systemer fra DSV.

- Man har meget lav profit på den type kontrakter. Og fordi vi stadig er relativt små på søfragt, så kan det ses i tallene, når vi siger sådanne kontrakter, hvor antallet af teu tælles i tusinder hvert kvartal, op. Vi er selvfølgelig lidt kede af, at vi ikke er vokset så hurtigt som markedet på sø, men der er en god forklaring, siger administrerende direktør for DSV Jens Bjørn Andersen til Ritzau Finans.

Han understreger, at DSV ikke vil vokse for vækstens skyld, men for profitten.

- Derfor fandt vi det ikke hensigtsmæssigt at fortsætte med disse kontrakter. Det var noget transport af genbrugspapir fra Canada og træstammer fra Europa mod fjernøsten, siger Jens Bjørn Andersen og afslutter:

- Dette her er afslutningen på oprydningen af vores kontrakter mere end det er starten. Vi har ikke mange af sådanne kontrakter, for vi vil hellere administrere kontrakter, der er profitable.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - DSV

PRIS 495,60
ÆNDRING +1,60 (+0,32%)
ÅBEN 495,80
SIDSTE LUK 494,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER