Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Spar Nord: Ikke meget at grine af i tredje kvartal

26-10-11 kl. 26/10 2011 10:43 | Spar Nord Bank 78,35 (-3,57%)

Mens Spar Nord samlet for årets første ni måneder har oplevet en pæn vækst i resultaterne er tredje kvartal sammenlignet med samme periode året før ikke meget at grine af. Det til trods udtrykker administrerende direktør Lasse Nyby tilfredshed med regnskabet.

- I betragtning af, at kundernes efterspørgsel generelt stadig er begrænset, og med et samlet udlån i Danmark, som er faldet med 4 pct. i 2011, er vi godt tilfredse med, at vi har fået så mange nye kunder, at vi har kunnet skabe en lille positiv vækst i vores bankudlån, skriver Lasse Nyby.

Set isoleret på tredje kvartal er nettorenteindtægterne steget med omkring 20 mio. kr. til 380 mio. kr., mens nettogebyrindtægterne er faldet med små 10 mio. kr. til 110,6 mio. kr.

Kursreguleringer kostede i tredje kvartal banken 0,5 mio. kr., langt under det positive afkast på 79,6 mio. kr. i samme periode 2010.

Basisindtægterne i kvartalet er dykket markant til 511,2 mio. kr. fra 584,6 mio. kr., hvilket har sendt basisresultatet før nedskrivninger ned til 181,0 mio. kr. fra 267,2 mio. kr. i tredje kvartal sidste år. Nedskrivningerne i kvartalet er steget til 94,3 mio. kr. fra 88,3 mio. kr.

Der har sendt resultatet før skat ned til 85,6 mio. kr. i kvartalet sammenlignet med 101,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Efter skat kunne Spar Nord notere et plus på 51,8 mio. kr. mod 78,6 mio. kr. i tredje kvartal 2010.

Solvensen er faldet til 13,8 pct. mod 14,1 pct. ved udgangen af tredje kvartal 2010.

Spar Nord nedjusterer forventningerne til hele 2011. Banken venter nu en basisindtjening før nedskrivninger på 700 mio. kr., hvor den tidligere ventede 850-1050 mio. kr.

Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal.

- Forventningerne til hele årets basisindtjening før nedskrivninger ændres primært som følge af afvikling og bogføringsmæssig omplacering af leasingaktiviteter, skriver Spar Nord.

#

Mio kr Q3 2011 Q3 2010 FY 2010

==============================================================

Netto renteindtægter 380,0 360,9 1438,3

Netto gebyrindtægter 110,6 119,8 498,5

--------------------------------------------------------------

Basisindtj. f. nedsk. 181,0 267,2 833,5

--------------------------------------------------------------

Nedskrivninger 94,3 88,3 356,3

Resultat før skat 85,6 101,5 133,0

Nettoresultat 51,8 78,6 105,0

--------------------------------------------------------------

==============================================================

Forventninger 2011:

Mio kr Q3 2011 Q2 2011 Q1 2011 FY 2010

--------------------------------------------------------------

Basisindtjening

før nedskrivninger 700 850-1050 850-1050 850-1050

--------------------------------------------------------------

==============================================================

#

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Spar Nord Bank

PRIS 78,35
ÆNDRING -2,90 (-3,57%)
ÅBEN 80,00
SIDSTE LUK 81,25
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER