Kreditbanken: Udvikling følger plan med reduceret udlån
26-10-11 kl. 26/10 2011 14:05 | Kreditbanken 2.599 (+1,09%)
Kreditbanken i Aabenraa har fået styr på forretningen i henhold til den plan, som instituttet har lagt til grund for bankens manøvrering gennem krisen, blandt andet gennem en reduktion af udlånene.
Trods markant faldende rente- og gebyrindtægter, holdes udgifterne i stram snor og med faldende nedskrivninger, holdes skindet næsten på næsen i årets første ni måneder.
Netto rente- og gebyrindtægterne løb op i 99,4 mio. kr. mod 107,3 mio. kr. sidste år, og kursreguleringerne blev på 6,4 mio. kr. mod 4,8 mio. kr.
Nedskrivningerne faldt 2 mio. kr. til 38,7 mio. kr. mens udgifterne til personale og administration blev skåret ned med 2 mio. kr. til 48,8 mio. kr.
Dermed kan resultat før skat gøres op til 12,2 mio. kr. mod 13,2 mio. kr. efter ni måneder 2010, og efter skat er der 8,9 mio. kr. tilbage mod 9,4 mio. kr. sidste år.
Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar