Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Selskabernes forventninger - torsdag den 27 oktober

27-10-11 kl. 27/10 2011 05:00 | Skako Industries 87,00 (-0,57%) | Novozymes B 357,00 (+1,19%) | Vestjysk Bank 2,98 (+1,71%) | Sparbank 46,40 (+0,22%) | Dantax 389,50 (+3,73%) | Rella Holding 0,00 (0,00%)

TORSDAG DEN 27 OKTOBER

======================

DANTAX (1 KVARTAL)

Dantax venter i 2011/12 yderligere bedring i forhold til 2010/11, hvor bundlinjen viste et plus på 1,4 mio. kr.

NOVO NORDISK (3 KVARTAL)

Novo venter i 2011 en vækst i omsætningen målt i kroner på 6-8 pct., også i kroner venter Novo en vækst i driftsindtjeningen på 9,5-13,5 pct. Desuden ses en salgsvækst i lokal valuta på 9-11 pct. og en EBIT-vækst, ligeledes i lokal, valuta på 15-19 pct.

De frie pengestrømme ventes at være på 'mere end' 16 mia. kr.

SKAKO (3 KVARTAL)

Skako venter et negativt resultat for 2011

SPARBANK (3 KVARTAL)

Sparbank forventer i 2011 en basisindtjening før nedskrivninger på 150-175 mio. kr.

VESTJYSK BANK (3 KVARTAL)

Vestjysk Bank forventer i 2011 et basisresultat før nedskrivninger på 500 mio. kr. På lang sigt ses egenkapitalen forrentet med 15 pct. før skat i 2013.

ÖSSUR (3 KVARTAL)

Össur forventer i 2011 omsætningsvækst i lokal valuta på 4-6 pct. EBITDA resultatet ventes at udgøre 20-21 pct. af omsætningen.

FREDAG DEN 28 OKTOBER

=====================

NOVOZYMES (3 KVARTAL)

Novozymes venter i 2011 en vækst i salget på 7-10 pct. i danske kroner, lokal valuta og organisk. Samtidig venter selskabet en stigning i resultat af primær drift på 8-11 pct. og en overskudsgrad på 21-22 pct., inklusive investering af 150 mio. kr. til yderligere investering i forskning og udvikling.

Novozymes venter årets resultat vil stige med 8-11 pct. med investeringer på omkring 1400 mio. kr. og frie pengestrømme før opkøb på 900-1.000 mio. kr.

En eventuel effekt af opkøbet af EMD/Merck Crop Bioscience er ikke indregnet i forventningerne til 2011.

RELLA (3 KVARTAL)

Rella Holding venter i 2011 et nettooverskud på ca. 42 mio. kr.

SMALLCAP DK (3 KVARTAL)

SmallCap Danmark venter et positivt resultat i 2011.

TDC (3 KVARTAL)

TDC ser i 2011 en vækst i EBITDA på 2 pct. og en omsætning på niveau med 2010, da den lød på 26,2 mia. kr.

ÅRHUS ELITE (1 KVARTAL)

Århus Elite venter i 2011/2012 et underskud, der dog vil være mindre end sidste års underskud på -34,8 mio. kr.

MANDAG DEN 31 OKTOBER

=====================

KBHL (3 KVARTAL)

Københavns Lufthavne venter i 2011, at det samlede passagerantal fortsætter med at stige samt at resultatet før skat lander på niveau med 2010, hvor det lød på 1228 mio. kr.

SJÆLSØ (3 KVARTAL)

Sjælsø venter i 2011 et underskud før skat og nedskrivninger på 200 mio. kr.

SPK HIMMERLAND (3 KVARTAL)

Sparekassen Himmerland venter i 2011 en primær indtjening på 140-190 mio. kr., hvilket vil sige før udgifter til statsgaranti, nedskrivninger, kursreguleringer og skat. Nedskrivninger ventes lavere end 247 mio. kr., svarende til 2010-niveauet.

TIRSDAG DEN 1 NOVEMBER

======================

COLOPLAST (HELÅR)

Coloplast venter i 2010/2011 en vækst i omsætningen i såvel lokal valuta som rapporteret på 6 pct. samt en overskudsgrad, EBIT-margin, på 24-25 pct. både målt i kroner og lokal valuta.

DANSKE BANK (3 KVARTAL)

Danske Bank venter i 2011 at nedskrivninger på udlån falder. Omkostningerne ventes i 2011 at blive højere end i 2010, pga. af øgede investeringer i IT.

ONSDAG DEN 2 NOVEMBER

=====================

ATLANTIC PETROLEUM (3 KVARTAL)

Atlantic Petroleum regner med at komme ud af 2011 med et resultat af primær drift på 90-150 mio. kr. Der er taget udgangspunkt i en oliepris på 90 dollar

per tønde. Produktionen for 2011 ventes at lande på netto 750.000-950.000 tønder

mod 960.000 i 2010.

DANTHERM (3 KVARTAL)

Dantherm-koncernen venter i 2011 et driftsresultat (EBIT) på 20-25 mio. kr. samt en omsætning på 550 mio. kr. Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2010.

GENMAB (3 KVARTAL)

Genmab venter i 2011 en omsætning på 325-350 mio. kr. og et driftsunderskud i intervallet 350-400 mio. kr. Driftsudgifterne ses i størrelsesordenen 650-700 mio. kr., og Arzerra-royalties ventes at indbringe 80 mio. kr.

KREDITBANKEN (3 KVARTAL)

Kreditbanken forventer i 2011 at få et resultat før skat på 10-20 mio. kr. sammenlignet med et resultat på 18,2 mio. kr. i 2010.

TORSDAG DEN 3 NOVEMBER

======================

CBRAIN (3 KVARTAL)

cBrain forventer i 2011 en 'øget omsætning og en fortsat

positiv indtjening.'

CHR. HANSEN (HELÅR)

Chr. Hansen venter i regnskabsåret 2010/2011 at realisere en organiskt omsætningsvækst på 14-15 pct. og en EBIT-margin på eller over 25 pct.

DJURSLAND (3 KVARTAL)

Djurslands Bank forventer at komme ud af 2011 med et resultat før nedskrivninger, skat og kursreguleringer på 60-75 mio. kr.

Det fremgår af bankens årsregnskab for 2010, hvor den tilsvarende post løb op ti

63,9 mio. kr.

EPIKUR (1 KVARTAL)

Epikurs mål er at skabe et afkast på 85 pct. efter omkostninger og selskabsskat på en 5-års investeringshorisont. Tidligere ventede selskabet et afkast på 75 pct. Derudover er selskabets mål et maksimalt formuetab over en 3-års investeringshorisont på -20%, med 90% sandsynlighed. Forventingerne blev opjusteret den 20. januar 2010.

LIMITTELLUS (1 KVARTAL)

LimiTTellus forventning over en 5-årig periode at forrente egenkapitalen med et afkast bedre end FT World.

MERKUR (1 KVARTAL)

Formuepleje Merkurs langsigtede målsætning er, at forrente egenkapitalen med 65 pct. efter omkostninger og selskabsskat over en 5-årig periode.

OPTIMUM (1 KVARTAL)

Det er Formuepleje Optimums forventning over en 5-årig periode at forrente egenkapitalen med 30 pct. efter omkostninger og selskabsskat.

PARETO (1 KVARTAL)

Selskabets mål er at skabe et afkast på 55 pct. efter omkostninger og selskabsskat på en 5-års investeringshorisont.

PENTA (1 KVARTAL)

Pentas mål er at skabe et afkast på 100 pct. efter omkostninger og selskabsskat på en 5-års investeringshorisont.

SAFE (1 KVARTAL)

Det er Formuepleje Safes målsætning at forrente egenkapitalen med et afkast efter omkostninger og selskabsskat på 70 pct. over en 5-årig periode.

SCHOUW (3 KVARTAL)

Schouw & Co. venter i 2011 en omsætningen på 11,5 mia. kr. Driftsresultatet, EBIT, ses lande i intervallet 525-600 mio. kr.

SKJERN BANK (3 KVARTAL)

Skjern Bank venter i 2011 et basisresultat i intervallet 80-95 mio. kr.

TDC (3 KVARTAL)

TDC ser i 2011 en vækst i EBITDA på 2 pct. og en omsætning på niveau med 2010, da den lød på 26,2 mia. kr.

TOPOTARGET (3 KVARTAL)

Topotarget venter for 2011 et underskud før skat på 20-40 mio. kr. i år og en likviditetsbeholdning på 110-130 mio. kr. ved udgangen af i år.

VICTOR (3 KVARTAL)

I 2011 regner Victor med at få et resultat før værdireguleringer af ejendomme og skat, som er 0,1 mio. euro bedre end i 2010.

ØSTJYDSK BANK (3 KVARTAL)

Østjydsk Bank venter i 2011 et resultat før kursreguleringer, nedskrivninger og skat i niveauet 120 mio. kr. til 130 mio. kr.

FREDAG DEN 4 NOVEMBER

=====================

BLUE VISION (3 KVARTAL)

Blue Vision venter en omsætning fra lejeindtægter af bestående aktiviteter på 14-15 mio. kr., og udlejningsaktiviteter ses udgøre 4-5 mio. kr. Koncernen ser et samlet resultat i størrelsesordenen 10-15 mio. kr.

DONG ENERGY (3 KVARTAL)

Dong Energy regner med at komme ud af 2010 med et væsentligt bedre driftsresultat på EBITDA-niveau end i 2009, da EBITDA faldt med 4,8 mia. kr. til 8,8 mia. kr. Det fremgår af energiselskabets regnskab torsdag d. 11. marts 2010.

NORTH MEDIA (3 KVARTAL)

North Media, der tidligere var kendt som Søndagsavisen, venter i 2011 en omsætning i intervallet 1175-1225 mio. kr. og et EBIT før særlige poster på 130-150 mio. kr. EBIT-marginen ses lande på cirka 11 pct.

SP GROUP (3 KVARTAL)

SP Group forventer i 2011 et lidt større resultat før skat og minoriteter end de 28,8 mio. kr. opnået i 2010.

LØRDAG DEN 5 NOVEMBER

=====================

DANSKE BANK (3 KVARTAL)

Danske Bank venter i 2011 at nedskrivninger på udlån falder. Omkostningerne ventes i 2011 at blive højere end i 2010, pga. af øgede investeringer i IT.

SØNDAG DEN 6 NOVEMBER

=====================

LOLLANDS BANK (3 KVARTAL)

Lollands Bank forventer fremgang i 2011, da den regner med faldende nedskrivninger på udlån i indeværende år. Banken regner således med bedring i resultatet før kursreguleringer i forhold til 2010.

MANDAG DEN 7 NOVEMBER

=====================

TOTALBANKEN (3 KVARTAL)

Totalbanken venter for 2011 en basisindtjening på mellem 35 og 45 mio. kr.

TIRSDAG DEN 8 NOVEMBER

======================

HVIDBJERG (3 KVARTAL)

Hvidbjerg Bank spår, at det vil være svært at opnå positivt resultat i 2011, da banken har tabt penge i forbindelse med Amagerbankens konkurs.

SAS (3 KVARTAL)

SAS har ikke offentliggjort konkrete forventninger til resultatet for 2011, men ser et positivt resultat for hele året.

SVENDBORG SPAREKASSE (3 KVARTAL)

Efter indregning af bidrag til Indskydergarantifonden (vedr. Amagerbanken) på

5,5 mio. kr. og omkostninger til den opgivne fusion på 1,1 mio. kr. ventes et

resultat eksklusive nedskrivninger, kursreguleringer og skat i niveauet 45-50

mio.kr i 2011.

ONSDAG DEN 9 NOVEMBER

=====================

ALM BRAND FORMUE (3 KVARTAL)

Alm. Brand Formue ser et 2011-nettoresultat på -35 mio. kr.

CARLSBERG (3 KVARTAL)

Carlsberg venter i 2011 et resultat af den primære drift på omkring 10 mia. kr., mens nettoresultatet ses vokse med 5-10 pct. I 2010 landede nettoresultat på 5351 mio. kr. Endelig ventes øget markedsandel på markeder, der samlet udgør to tredjedele af Carlsbergs forretning.

LOLLANDS BANK (3 KVARTAL)

Lollands Bank forventer fremgang i 2011, da den regner med faldende nedskrivninger på udlån i indeværende år. Banken regner således med bedring i resultatet før kursreguleringer i forhold til 2010.

LUNDBECK (3 KVARTAL)

Lundbeck venter i 2011 et resultat af primær drift (EBIT) på 3,3-3,6 mia. kr. samt en omsætning på 15,3-15,8 mia. kr. EBITDA-resultatet forventes at lande i den øvre ende af intervallet 4,3-4,6 mia. kr. Årets skattesats estimeres at blive 30-32 pct. og resultatet efter skat ventes at lande på 2,3 - 2,6 mia. kr.

LÅN & SPAR (3 KVARTAL)

Lån & Spar Bank venter at komme ud af 2011 med en basisindtjening før nedskrivninger på 70-90 mio. kr.

MÆRSK (3 KVARTAL)

A.P. Møller - Mærsk Gruppen venter i regnskabsåret 2011 et resultat, der ligger under årsresultatet efter minoriteter for 2010 på 26,5 mia. kr. Pengestrømme fra driftsaktiviteterne ventes at følge resultatudviklingen, mens pengestrømme vedrørende anlægsinvesteringerne ventes at være markant højere end i 2010.

TRYG (3 KVARTAL)

Tryg har ikke udmeldt specifikke forventninger til 2011. Selskabet venter i 2011 en combined ratio på 90 og en præmievækst 'på niveau med 2010', hvor den blev 4,5 pct. Samtidig forventer Tryg faldende omkostninger i 2011.

VESTAS (3 KVARTAL)

For 2011 forventes en omsætning på 7 mia. euro og en driftsmarginal på 7 pct. Investeringerne ventes at beløbe sig til 850 mio. euro, fordelt med 550 mio. euro til materielle investeringer og 300 mio. euro til immaterielle aktiver. Vestas forventer i 2011 en ordreindgang på 7000-8000 megawatt.

VIBORG (1 KVARTAL)

Viborg Håndbold venter for 2011/12 et underskud før skat omkring 6 mio. kr. og forventer samtidig en omsætning på ca. 29 mio. kr.

ØSTJYDSK BANK (3 KVARTAL)

Østjydsk Bank venter i 2011 et resultat før kursreguleringer, nedskrivninger og skat i niveauet 120 mio. kr. til 130 mio. kr.

TORSDAG DEN 10 NOVEMBER

=======================

AURIGA (3 KVARTAL)

Auriga Industries venter i 2011 en omsætning på 5800 mio. kr. samt et resultat

af primær drift, EBIT, på 300-400 mio. kr.

EUROINVESTOR.DK (3 KVARTAL)

Euroinvestor.com venter for regnskabsåret 2010/11 (18 mdr.) en omsætning på ikke under 55 mio. kr., mens resultat før skat ses være større end nul.

EXIQON (3 KVARTAL)

I 2011 venter Exiqon en omsætning på 105-115 mio. kr. og et EBITDA på omtrent minus 10 mio. kr.

FLS (3 KVARTAL)

FLSmidth venter at komme ud af 2011 med en koncernomsætning

på 21-22 mia. kr. og en EBIT-margin på 9-10 pct.

I cementforretningen venter FLSmidth en omsætning på 9-10 mia. kr. og en

EBIT-margin på 9-10 pct., mens selskabet i mineraldelen ser en omsætning på

10-11 mia. kr. og en EBIT-margin på 10-11 pct. For den mindste forretningsenhed,

Cembrit, ventes en omsætning på ca. 1,4 mia. kr. og en EBIT-margin på ca. 4 pct.

GN STORE NORD (3 KVARTAL)

GN Store Nord venter i 2011 et driftresultat, EBITA, på 675-775 mio. kr. For divisionerne ventes, at Netcom får et EBITA-resultat på over 225-275 mio. kr., og at det tilsvarende resultat for Resound lander i intervallet 475-525 mio. kr.

På toplinjen venter GN Store Nord fortsat en organisk vækst på mere end 7 pct. for

hele koncernen. Mens der i Netcom nu ventes en organisk vækst på over 10 pct.,

så ventes i Resound forsat en organisk vækst på mindst 4 pct.

IC COMPANYS (1 KVARTAL)

IC Companys venter i regnskabsåret 2011/2012 en omsætning på 4100-4300 mio. kr. og et driftsresultat, EBIT, på 360-410 mio. kr. Derudover forventer selskabet at

foretage investeringer i niveauet 90-120 mio. kr.

VORDINGBORG BANK (3 KVARTAL)

Vordingborg Bank venter i 2011 en basisindtjening før kursreguleringer og nedskrivninger på lån og garantier i niveauet 16-18 mio. kr.

ØK (3 KVARTAL)

I 2011 venter ØK en omsætning på over 6,1 mia. kr. og en EBITDA-margin på omkring 8 pct.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Skako Industries

PRIS 87,00
ÆNDRING -0,50 (-0,57%)
ÅBEN 88,00
SIDSTE LUK 87,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER