Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

WDH/Kind: Lyste op på nyhedstom tysk messe

27-10-11 kl. 27/10 2011 09:46 | William Demant Holding 183,10 (-0,65%) | GN Store Nord 211,10 (-0,09%)

Den store høreapparatsmesse EUHA, der blev holdt i Nürnberg i slutningen af sidste uge, bød ikke på afgørende nyt. William Demant Holdings Intiga skiller sig dog stadig ud, og drypper lidt entusiasme i stemmen på Dr. Alexander Kind, der er administrerende direktør for en af Europas største høreapparatskæder, Kind Hörgerate og Audifon.

Han er ikke Hr. hvem-som-helst i branchen, da han står i spidsen for har 380 butikker i Tyskland og 55 butikker fordelt i resten af Europa.

- Der var ikke meget nyt. Jeg har lige modtaget en analyse under overskriften "lack of innovation has implications", hvilket jeg mener, er meget dækkende. Der var ikke noget nyt i år, siger Alexander Kind let opgivende til Ritzau Finans oven på messen.

Den store messe bød da heller ikke på noget overraskende nyt fra nogen af de største spillere. GN ReSound præsenterede udvidelser til høreapparatsfamilien Alera, hvor der kommer en billigere lillebror kaldet Alera 4, Sonova nøjedes ligeledes med en produktopdatering af Spice-serien kaldet Spice+ mens WDH holdt sig til at fortælle, at det går godt for introduktionen af Intiga, der blev lanceret efter sommerferien.

- Det eneste rigtigt gode produkt jeg så, var Intiga fra Oticon. Det er et produkt til det brede marked, der er pænt og har nogle gode tekniske kvaliteter. Det har alt, hvad der skal til, for at være succesfuldt, siger Alexander Kind.

William Demant er da også fortsat den gode dreng i klassen. Omsætningsvæksten i første halvår var på 17 pct. til 3900 mio. kr. Handelsbanken vurderer, at selskabet vil øge sin markedsandel med 1 pct.-point i 2012 på grund af selskabets meget komplette produktportefølje samt ikke mindst Intiga. Samme opfattelse deler Alexander Kind.

- Oticon har først og fremmest det, de fleste af os distributører leder efter: En komplet produktfamilie. Det er det, os store distributører har behov for: En producent der kan levere alt fra A til Z. De mest komplette porteføljer i øjeblikket bliver leveret af Phonak og Oticon, siger Alexander Kind.

William Demant Holding markedsførte på messen sig selv markant på, at kundernes umiddelbare reaktion på deres høreapparater er god. Det anses som utroligt vigtigt, da slutbrugerne tit ikke er overvældende begejstrede for at skulle have deres første høreapparat.

- Oticon har en god evne til at skabe produkter, der har en høj andel af spontan accept hos kunderne. Så det, vi ser, er, at kundernes feedback på Oticons produkter er rigtig god, fortæller Alexander Kind og understreger, at han som forhandler mener, at WDHs forretningsgange og kontakt til distributørerne er den bedste i branchen, hvilket også ses om en medvirkende årsag til selskabets succes.

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - William Demant Holding

PRIS 183,10
ÆNDRING -1,20 (-0,65%)
ÅBEN 184,80
SIDSTE LUK 184,30
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER