Aktier/åbning: Pandora smykker positivt C20
28-10-11 kl. 28/10 2011 08:16 | Novozymes B 357,00 (+1,19%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | Sydbank 252,00 (+1,12%) | Bavarian Nordic 258,00 (-0,39%) | Pandora 600,50 (-0,41%) | Nordea Bank 77,10 (+0,06%)
Der er som ventet fredag skruet lidt ned for musikken og lyset ved kursfesten, der begyndte torsdag efter EU-aftalen faldt på plads, men festen fortsætter endnu uden tømmermænd. Stigningerne fredag skyldes mere eufori end andre faktorer. Det vurderer afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans.
- Fredagens stigninger forklares bedst ved at sige, at det er torsdagseuforien, der fortsætter, men der er også tilsat et element af såkaldt "short covering", vurderer han.
Investorer, der har lånt aktier (shortet, red.), dækker positionerne ved at købe aktierne, og det er med til at blæse nogle aktier op.
- Jeg tror, det er den væsentligste forklaring på, at Pandora for tredje dag i træk topper C20-listen, siger han.
Pandora smykker fredag toppen af C20 med en kursstigning
på 6,9 pct. i 56,15. Aktien er steget 37 pct. siden sidste fredag.
Novozymes, der var regnskabsaktuel før børstid, ligger i den anden ende med et kursfald på 0,9 pct. til 830 kr.
C20 ligger efter en god times handel 1,7 pct. højere i 378,7. Der er dog fortsat langt op til niveauet den første januar i 457,58.
Vestas landede en offshore ordre på 267 MW, og markedet belønner aktien med en kursstigning på 4,0 pct. til 115,6 kr.
Novo har klaret sig dårligt op til regnskabet, og derfor kører aktien lidt videre fredag på dampene fra torsdagens regnskab. Novo Nordisk lukkede torsdag i 570,50 - 4,7 pct. højere og stiger fredag yderligere 2,6 pct. til kurs 585,5
Finansaktierne kører også fortsat op. Danske Bank stiger 2 pct. til 83,50 kr. efter en stigning torsdag på knap 10 pct., Sydbank rykker 3,6 pct. til 102 kr. efter en stigning torsdag på knap 6 pct. Nordea uden for C20-indekset stiger 1,7 pct. til 52,60 kr. efter en stigning på 9 pct. torsdag.
De danske storbanker har ikke umiddelbart problemer med at opfylde kravene fra EU-aftalen om en kernekapitalprocent på 9.
En fremrykket milepælsbetaling til Bavarian får aktien til at hoppe 4 pct. til 43,70 kr. efter en stigning på 8 pct. torsdag.
Morgenens C20-niveau kan dog måske ikke holde.
- Stigningerne kan godt aftage lidt i dagens løb, vurderer Ole Kjær Jensen.
Der kan altid op til en weekend frygtes gevinsthjemtagning, så investorerne ikke ligger med åbne positioner weekenden over.
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar