Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Sjælsø Gruppen: Fornyet interesse i september og oktober

31-10-11 kl. 31/10 2011 08:53 | Sjælsø Gruppen 3,13 (0,00%)

Der er i september og oktober kommet fornyet interesse for at investere i ejendomsprojekter fra institutionelle og private investorer, men adgangen til finansiering er stadigvæk en udfordring. Det meddeler ejendomsudviklingsselskabet Sjælsø Gruppen i forbindelse med en såkaldt kvartalsorientering.

- Ikke mindst den generelle forventning om en relativ lav rente i en længere periode gør investering i ejendomme attraktivt i forhold til mange andre aktivklasser, ikke mindst når der samtidig henses til stabiliteten i afkast og inflationsbeskyttelsen. Med mindre der sker væsentlige nye økonomiske tilbageslag forventer Sjælsø, at investorinteressen for velbeliggende udlejningsejendomme også fremadrettet vil være god, hedder det blandt andet i kvartalsorienteringen.

Interessen er steget efter en sløj sommerperiode, hvor international uro samt gældskrise i Sydeuropa og USA i markant grad svækkende aktiviteten i ejendomsbranchen. Investorerne trak sig tilbage, og adgangen til finansiering blev yderligere vanskeliggjort. Samtidig var markedet presset af salgsønsker fra blandt andet banker og nødlidende investorer, lyder det.

- Ejendomsbranchens største udfordring er således den vanskelige adgang til finansiering qua en generel svækket finansiel sektor, hvor hovedfokus er på nedbringelse af udlånsvolumen, særligt indenfor fast ejendom, skriver Sjælsø Gruppen og tilføjer, at svækkelsen af den finansielle sektor ikke alene rammer Sjælsø, men i mindst lige så høj grad Sjælsøs kunder, der ikke kan opnå den ønskede finansiering og dermed grundlaget for erhvervelse af ejendomsprojekter.

Direktion og bestyrelse i Sjælsø Gruppen vurderer dog, at der også i fremtiden vil være et forretningsgrundlag for selskabet. Så længe de finansielle og markedsmæssige forhold er usikre, er det dog afgørende, at gennemførelsen af Sjælsøs projekter sket i tæt samarbejde med investorer og banker.

Om det danske ejendomsmarked hedder det, at det fortsat er skrøbeligt. Det er generelt vanskeligt for projektudviklere og ejendomsinvestorer at få finansiering af ejendomsprojekter. På boligmarkedet er tendensen tvetydig. Interessen for at investere i velbeliggende boligudlejningsejendomme er stor, mens omsætningen på ejerboligmarkedet har været vigende. De geografiske forskellige er dog store, anfører selskabet, der, som følge af stigende indbyggertal, ser attraktive muligheder for udvikling og salg af boligprojekter i København.

Det svenske boligmarked - særligt i Stockholm-området - udviser fortsat stabilitet, og for den del af retailsegmentet, som Sjælsø udvikler projekter for, er efterspørgslen relativt stabilt med interesse fra lejere af velbeliggende projekter.

Der meldes om en god udvikling på det norske marked for retailprojekter og et fortsat fornuftigt finsk marked for retailbyggeri med lav tomgang og god aktivitet i større byer.

Om den planlagte afvikling af aktiviteterne i Polen, oplyser Sjælsø, at der forhandles med flere potentielle købere til såvel enkeltprojekter som de polske aktiviteter under et.

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Sjælsø Gruppen

PRIS 3,13
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 3,13
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER