Deltaq: Datterkonkurs giver nedjustering
31-10-11 kl. 31/10 2011 15:42 | Deltaq 32,00 (-2,74%)
Deltaqs datterselskab Attraq har måttet indgive konkursbegæring i Danmark og Sverige. Det afføder en nedjustering af omsætningsforventningerne til hele året samt en nedskrivning på investeringen på 22 mio. kr. for det danske investeringsselskab.
- Som anført dels i årsrapporten for 2010 og senest i halvårsrapporten for første halvår 2011, har Attraq arbejdet under særdeles vanskelige markedsvilkår. Bevarelse af værdierne i dette selskab var således i væsentligt omfang afhængig af en succesfuld gennemførelse af en iværksat turn-around. Konkursbegæringen sker således efter en årrække med utilfredsstillende resultater, som følge af særdeles vanskelige markedsvilkår, der er blevet yderligere skærpede de seneste måneder, skriver Deltaq.
Deltaq nedjusterer sine forventninger til omsætningen i 2011 til 500 mio. kr. fra tidligere 600 mio. kr. Forventningen til driftsresultatet, EBITDA, fastholdes på 20-35 mio. kr.
Attraq beskæftiger ifølge Deltaq 50 medarbejdere og har indtil videre i år omsat for 53 mio. kr. hvilket har endt i et driftsunderskud på 12 mio. kr. I sidste regnskab guidede Attraq med at nå break-even i 2011.
- På grundlag af den generelle udvikling i detailhandlen og den konkrete udvikling i selskabet henover sommeren, har Attraqs ledelse måtte konstatere, at dette ikke er realistisk, skriver Deltaq.
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar