Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Norden indgår to kreditfaciliteter på i alt 150 mio. dollar

02-11-11 kl. 2/11 2011 12:13 | D/S Norden 132,90 (0,00%)

D/S Norden bekræfter over for Ritzau Finans, at rederiet har indgået en såkaldt kreditfacilitet på 50 mio. dollar med Japan Bank for International Cooperation (JBIC) og Sumitomo Mitsui Financial Group, som tidligere beskrevet af Bloomberg.

Rederiet kan endda tilføje, at det for nylig også har indgået en kreditfacilitet på 100 mio. dollar til finansiering af tankskibe. Begge faciliteter har en meget lang løbetid.

Det fortæller Nordens kommunikationschef, Hans Bøving, der forklarer, at kreditfaciliteten på 50 mio. dollar indgår i finansieringen af to isforstærkede handysizeskibe, som Norden er ved at få bygget på et japansk værft. Som allerede meddelt i december sidste år, er det aftalt, at tørlastskibene straks efter levering fra værftet chartres ud til Rio Tinto i ti år.

Den anden kreditfacilitet er ifølge kommunikationschefen på 100 mio. dollar og indgået for ganske nylig. Långiveren kan han ikke oplyse, men det er "skandinaviske penge", som er øremærket til finansieringen af fire produkttankskibe, som Norden bestilte fra et koreansk værft i forsommeren.

Fælles for de to kreditfaciliteter og den kreditaftale, som Norden lavede med et kinesisk/belgisk konsortium sidste år, er, at det er noget Norden har valgt at gøre for at styrke rederiets finansielle fleksibilitet og ressourcer.

- Vi kunne uden problemer bære finansieringen af disse skibe selv, men vi har valgt at lave en meget lang fremmedfinansiering, og de penge, vi så ellers skulle have brugt på skibene, har vi til at forfølge andre gode investeringsmuligheder, som måtte opstå, siger Hans Bøving.

- Det handler om ekstra investeringsfleksibilitet og-kapacitet og om at få en bedre kapitalstruktur, tilføjer han.

Tilsammen betyder de tre kreditfaciliteter, at Norden har 350 mio. dollar sikret i 10-12 år på "særdeles fornuftige" vilkår plus en smule kort gæld, som snart forfalder. Alle tre er faciliteter, som Norden har mulighed for at trække på.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - D/S Norden

PRIS 132,90
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 133,00
SIDSTE LUK 132,90
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER