Djursland Bank halverer nettoresultatet efter ni måneder
03-11-11 kl. 3/11 2011 09:42 | Djurslands Bank 253,50 (+0,20%)
Djurslands Bank mærker krisen og har i årets første ni måneder oplevet et dyk på samtlige poster. Fortsat høje nedskrivninger og manglende kursreguleringer koster på bundlinjen.
Bankens rente- og gebyrindtægter faldt i de første tre kvartaler til 189,4 mio. kr. fra 191,3 mio. kr. i samme periode 2010. Driftsudgifterne steg til 136,3 mio. kr. fra 132,1 mio. kr.
Kursreguleringerne endte på marginale 3,1 mio. kr. mod et plus på 25,7 mio. kr. i de første tre kvartaler af 2010, mens nedskrivningerne ikke faldt mærkbart og endte på 24,5 mio. kr. mod 26,2 mio. kr.
Det har sendt resultatet før skat ned på 21,7 mio. kr. fra 46,5 mio. kr. og nettoresultatet ned på 16,1 mio. kr. fra 35,1 mio. kr.
Banken fastholder sine forventninger til hele året til et resultat før kursreguleringer, nedskrivninger og skat på 60-75 mio. kr.
- På trods af den aktuelle meget svage udvikling i samfundskonjunkturerne forventer banken fortsat at kunne realisere de budgetterede resultater for året. Bankens forventninger til et årsresultat på 60 til 75 mio. kroner før kursreguleringer, nedskrivninger på udlån samt skat fastholdes derfor. En forudsætning herfor er dog, at banken ikke skal foretage yderligere indbetalinger til Indskydergarantifonden, skriver Djursland Bank.
#
Mio kr 9M 2011 9M 2010 FY 2010
==============================================================
Netto renter/gebyrer 189,4 191,3 254,4
--------------------------------------------------------------
Kursreguleringer 3,1 25,7 24,3
--------------------------------------------------------------
Nedskrivninger 24,5 18,8 39,3
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat 21,7 46,5 49
Nettoresultat 16,1 35,1 36,8
--------------------------------------------------------------
Solvensprocent 17,0 16,1 15,7
--------------------------------------------------------------
Balancesum 6614 6319 6550
Egenkapital 696 679 680,7
==============================================================
Forventninger til FY 2011: FY 2010 9M 2011
--------------------------------------------------------------
Resultat f nedskr/skat/kursreg 60-75 mio. 60-75 mio.
--------------------------------------------------------------
#
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar