Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rederierne har det svært ved at skaffe kapital - avis

04-11-11 kl. 4/11 2011 08:11

Rederibranchen er ramt af den europæiske gældkrise. Det er hårde tider for branchen, hvor en del banker har smækket pengekassen i og sammen med svigtende indtjening er de skrøbeligste rederier hårdt presset. Det skriver dagbladet Børsen.

- Der er ingen tvivl om, at lånebetingelserne for shipping-sektoren er strammere end for tre-fire år siden, og prisen på kredit er gået op. Det vil formentlig vare ved nogle år endnu, siger Hans Christian Kjelsrud, chef for Nordeas Shipping Division til Børsen.

Rederierne er tvunget ud i at fremskaffe kapital på anden vis, eksempelvis fra aktionærerne, på obligationsmarkedet eller blandt kapitalfonde. Den næste udfordring, man står over for, er, at de fleste rederier kæmper med stor gæld.

Verdens største rederikoncern Mærsk er dog ikke så hårdt ramt som de mindre rederier. Her kan krisen dog også mærkes, men koncernen har af flere omgange hentet kapital i obligationsmarkedet, men primært har Mærsk spredt sin finansiering og gjort sig mindre afhængig af bankerne.

- Det er en finansieringskilde, som vi ser flere selskaber bruge for tiden, Hans Christian Kjelsrud, chef for Nordeas Shipping Division til Børsen.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar