Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

UBS: Mange kinesiske malmproducenter taber penge

04-11-11 kl. 4/11 2011 09:32 | TORM 0,00 (0,00%) | D/S Norden 132,90 (0,00%)

Omkring en tredjedel af de kinesiske producenter af jernmalm taber penge ved de nuværende malmpriser. Det kan tvinge landets stålmøller til at importere mere jernmalm fra udenlandske mineproducenter som de australske giganter Rio Tinto og BHP Billiton samt brasilianske Vale. Det vurderer storbanken UBS, ifølge Bloomberg News.

Holder det stik, vil det alt andet lige være positivt for tørlastmarkedet, da en øget import fra Australien og Brasilien må forventes at trække kapacitet ud af markedet og dermed påvirke balancen mellem udbud og efterspørgsel i den rigtige retning.

- Vore hypotese går på, at en tredjedel af den kinesiske jernmalmproduktion er underskudsgivende ved en pris under 130 dollar per ton, og at to tredjedele er underskudsgivende ved en pris under 100 dollar per ton, siger Peter Hickson, global chef for råvareresearch hos UBS i Hongkong, i et telefoninterview med Bloomberg News.

Til sammenligning ligger den nuværende malmpris ifølge Bloomberg på 122,70 dollar per ton. Regnestykket skal blandt andet ses i lyset af et betydeligt ringere jernindhold i den malm, som produceres i Kina, sammenlignet med malm fra Australien og Brasilien.

- Mange af disse producenter med høje omkostninger vil blive presset ud og i stigende omfang erstattet af import, vurderer Peter Hickson, der dog regner med, at man igen vil se priserne på jernmalm trække opad til 185 dollar per ton i andet kvartal 2012.

Efter en periode med stigende rater siden midten af august begyndte fragtraterne på tørlastmarkedet i den sidste del af oktober igen at tabe højde, og futuremarkedet peger mod en forværring af fragtraterne i begyndelsen af det nye år. Det er de mange ordrer på nye skibe, der forstyrrer balancen, mens efterspørgslen isoleret set stadig er fornuftig.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TORM

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER