Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Danske Bank med stærkt Q3-regnskab - ugebrev

07-11-11 kl. 7/11 2011 06:09 | Danske Bank 242,50 (-0,49%)

Danske Banks regnskab var ikke så dårligt, som overskrifterne i flere medier gav udtryk for. Det vurderer Økonomisk Ugebrev.

- Omtalen af Danske Banks regnskab for 3. kvartal var domineret af overskrifter om underskud og reduktion af medarbejderstaben med 2.000 over de kommende år. For bankens ledelse har de to budskaber sikkert passet rigtigt godt sammen i forhold til medarbejderne, skriver Økonomisk Ugebrev og fortsætter:

- Men i realiteten er bankens kvartalsregnskab mindst ligeså godt som de foregående kvartaler, hvis der korrigeres for engangs-lignende forhold, viser ugebrevets analyse af regnskabet. De samlede bruttoindtægter var 3,2 mia. kr. lavere end i 2. kvartal, som med et samlet overskud før skat på 2,1 mia. kr. var det bedste kvartal i flere år.

Aktieugebrevet vurderer på den baggrund, at der er potentiale i aktien:

- Vi vurderer, at det er uberettiget, at Danske Bank-aktien er faldet mere end de øvrige danske større bankaktier. Vi ser et potentiale til mindst kurs 83, svarende til et afkast på mindst 20 pct., skriver Aktieugebrevet.

Faldet i bruttoindtægter kan især forklares af to forhold, skriver Økonomisk Ugebrev.

For det første et fald i overskuddet på én mia. kr. i bankens pensionsselskab, Danica. Faldet skyldes et dårligt investeringsresultat i Danica, hvorefter bankens lovpligtige forretning af ejerkapitalen i stedet bogføres som et tilgodehavende på en såkaldt skyggekonto.

For det andet er handelsindtjeningen faldet hele 2,1 mia. kr. - fra 2,4 mia. kr. til 0,3 mia. kr. - hvoraf en meget stor andel af indtægtsfaldet skyldes ekstraordinære vilkår omkring bankens afdækning af sin egen obligationsbeholdning på 400 mia. kr.

- Samlet set forklarer de to poster i realiteten hele faldet på indtægtssiden, konstaterer ugebrevet og noterer sig, at på omkostningssiden er de samlede udgifter én mia. kr. lavere end i 2. kvartal.

Korrigeres for det lavere investeringsresultat i Danica og ekstraordinære lave handelsindtægter var bundlinjen endt i nærheden af to mia. kr. i 3. kvartal.

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




AlexanderM, 7/11 2011 12:43
Det er jo ikke så dårligt :), jeg syntes kursen er lav og derfor vil jeg klart anbefale at invistere i denne aktie nu da i har chancen.


Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Danske Bank

PRIS 242,50
ÆNDRING -1,20 (-0,49%)
ÅBEN 244,10
SIDSTE LUK 243,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER