Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/tendens: Udsigt til rolig start på travl regnskabsuge

07-11-11 kl. 7/11 2011 07:16 | Carlsberg B 730,50 (+0,14%) | Genmab 1.261 (-2,25%)

Der er optræk til en forsigtig start på ugen, hvor gældsproblematikkerne i Europa på ny ventes at sætte sine fingeraftryk. Der er i ugens løb dog også udsigt til en lang række regnskaber, og herhjemme bliver specielt onsdag interessant med regnskaber fra fire C20-selskaber; Mærsk, Vestas, Carlsberg og Tryg.

- Vi venter, at markedet i denne europæiske session åbner svagt positivt med højere renter, aktier og industrielle metaller. Dagens vigtigste planlagte begivenheder er offentliggørelsen af detailsalg i Eurozonen (kl. 11) og senere tysk industriproduktion (kl. 12), skriver cheføkonom Christian Tegllund Blaabjerg fra FIH Erhvervsbank i en kommentar.

Fokus fortsætter endvidere på Grækenland, hvor premierminister George Papandreou sent fredag vandt en tillidsafstemning i parlamentet, og dermed undgik man et nyvalg nu, hvilket kunne have skabt tvivl om vedtagelsen af hjælpepakken fra IMF og de andre eurolande.

Siden er Papandreou og den konservative oppositionsleder, Antonis Samaras, blevet enige om dannelsen en national samlingsregering, som skal gennemføre krisepakken inden et nyt valg udskrives, formentlig den 19. februar, ifølge kilder ifølge Reuters.

Imens det kan være med til midlertidigt at skabe en smule ro om situationen i Grækenland, så synes investorerne i stigende grad at rette blikket mod Italien, som ligeledes kæmper med store gældsbyrder.

- De asiatiske aktiemarkeder er her til morgen i negativt territorium efter fortsat stor frygt blandt investorerne omkring den græske økonomi og Italiens fortsatte store gældsproblemer, skriver Handelsbanken i sin morgenberetning. I Tokyo faldt Nikkei 225-indesket mandag 0,4 pct.

Børsen bringer mandag en artikel med fokus på gældsbyrden hos tankrederiet Torm. Med en gæld på 10 mia. kr. og et forventeligt milliardunderskud skal selskabet skaffe 550 mio. kr. ved en kapitaludvidelse for ikke at bryde selskabets låneaftaler. Al tillid til Torm er dog forsvundet som dug for solen, skriver Børsen. Aktien faldt fredag 1,3 pct. til kurs 5,98.

Også SAS kan komme i søgelyset efter en artikel i Jyllands-Posten. SAS' forventede og højtlovede overskud for 2011 kan ifølge avisen nu bringes i fare af en opbremsning, fordi rejselysten er faldende grundet verdensøkonomien. Både Lufthansa of Finnair har allerede nedjusteret forventningerne, skriver avisen. SAS-aktien steg fredag 0,6 pct. til kurs 9.

Carlsberg har fået hævet sin anbefaling af analytikerne hos Goldman Sachs til "køb", mens kursmålet lyder på 428 kr. per aktie. Aktien lukkede fredag i kurs 348,70.

Imens er kursmålet på aktien i Genmab blevet sænket til 30 kr. fra før 34 kr. hos den internationale storbank UBS. Det sker efter sidste uges regnskab, hvor biotekselskabet nedskrev yderligere på den amerikanske fabrik, som selskabet gennem lang tid har forsøgt at skille sig af med.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Carlsberg B

PRIS 730,50
ÆNDRING +1,00 (+0,14%)
ÅBEN 731,00
SIDSTE LUK 729,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER