Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier/åbning: Carlsberg fører an i positiv start

09-11-11 kl. 9/11 2011 09:06 | Carlsberg B 730,50 (+0,14%) | IC Companys 155,00 (-1,27%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Lundbeck 371,10 (-2,24%)

Det danske aktiemarked løber onsdag lidt overraskende fra resten af Europa, der ikke helt har fået det løft, som futuremarkedet ellers indikerede, efter at Silvio Berlusconi tirsdag lovede at træde af, når budgettiltagene er vedtaget.

- Som ventet åbner vi højere med baggrund i en positiv udvikling i USA, som har forplantet sig til Asien og dernæst Europa, siger Claus Paaske Larsen, chefrådgiver hos Nordea, til Ritzau Finans og tilføjer, at markedet tilsyneladende har taget positivt mod Berlusconis løfter om at fratræde.

Carlsberg og Lundbeck stiger, selvom begge umiddelbart skuffede på indtjeningen, og Vestas er startet i plus efter at have lovet omkostningsreduktioner. A.P. Møller - Mærsk ligger lidt lavere, efter at have svinget både over og under stregen. Selskabets regnskab skuffende i både olie- og containerdelen.

C20 ligger ved 9.30-tiden til en stigning på 1,6 pct. i 376,03 efter fremgang til 16 ud af eliteindeksets 20 aktier. Bedst går det Carlsberg, der stiger 4,7 pct. til kurs 384,2.

Med en omsætning på 17,4 mia. kr. og et driftsresultat før særlige poster på 3284 mio. kr. formåede Carlsberg ikke at leve op til konsensus ifølge SME Direkt om en omsætning på 17,7 mia. kr. og et driftsresultat på 3439 mio. kr. Til gengæld var bundlinjen på 2009 mio. kr. lidt over konsensus, og forventningerne til hele indeværende år blev fastholdt.

A.P. Møller - Mærsk falder 0,9 pct. til kurs 34.580 efter et kvartalsregnskab, der viste et overskud på 1920 mio. kr. mod konsensus ifølge SME Direkt på 2874 mio. kr. For hele året ventes et overskud på 3,1-3,5 mia. dollar, svarende til i størrelsesordenen 16,7-18,8 mia. kr. Det er i underkanten af konsensus ifølge SME Direkt om et overskud på ca. 19 mia. kr.

Lundbecks resultat var ved første øjekast en positiv overraskelse for omsætningen, men en skuffelse på resultatet af primær drift. Noget kunne dog tyde på, at konsensus ikke fuldt ud har taget højde for tidligere annoncerede nedskrivninger på 341 mio. kr. i relation til omstruktureringer i forskning og udvikling. Korrigeres der for medicinalselskabets forsknings- og udviklingsomkostninger, steg driftsresultatet (EBIT) til 1762 mio. kr. fra 1612 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

Da Vestas allerede havde løftet sløret for resultaterne for tredje kvartal, var fokus et helt andet sted i regnskabet fra vindmølleproducenten, der lægger op en omstrukturering af organisationen for at spare på de faste omkostninger. Det kan sammen med en skrotning af den langsigtede Triple-15 plan, som nogle analytikere har kritiseret, måske forklare, at Vestas ligger i den øvre del af C20 med en stigning på 1,9 pct. til 83,60.

Blandt sidepapirerne er der tørre tæsk til IC Companys efter en nedjustering af selskabets forventninger til det forskudte regnskabsår 2011/12. Modekoncernen er hårdt ramt af en skarpt ændret forbrugeradfærd og varmt vejr i august.

Nu venter IC Companys et EBIT-resultat i intervallet 250-300 mio. kr. fra tidligere 360-410 mio. kr. og en omsætning i niveauet 3,9 mia. kr. - 4,0 mia. kr. fra 4,1 til 4,3 mia. kr.

- Vi er de seneste otte uger blevet hårdt ramt af stærkt ændret forbrugeradfærd, og det varme vejr har heller ikke virket befordrende på folks lyst til at købe tøj, forklarer direktør Niels Mikkelsen til Ritzau Finans.

IC Companys falder 8,8 pct. til kurs 125.

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Carlsberg B

PRIS 730,50
ÆNDRING +1,00 (+0,14%)
ÅBEN 731,00
SIDSTE LUK 729,50
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER