Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lundbeck/CFO: Ny aftale koster lidt på Azilects salgsvækst

09-11-11 kl. 9/11 2011 10:05 | Lundbeck 371,10 (-2,24%)

Lundbecks Parkinsonsmedicin Azilect vil ikke kunne opretholde samme salgsvækst næste år, efter Lundbeck har måttet opgive co-markedsføringen af midlet på det tyske marked. Fremover vil partneren Teva selv stå for hele markedsføringen af Azilect i Tyskland og betale Lundbeck en royaltysats af salget.

- Sådan er det i et samarbejde. Det er deres produkt, og de har muligheden for at tage det tilbage. Modsat fik vi genforhandlet aftalen sidste år, hvor vi rettighederne til seks lande i Asien, siger koncernøkonomidirektør Anders Götzsche til Ritzau Finans.

Han vil ikke ud med, hvor stor royaltysats Lundbeck frem over vil modtage. Den ændrede aftale vil dog afspejle sig i salgstallene.

- Det er klart, at da vi får en royalty, så vil væksten blive en anelse lavere næste år. Men fra 2013 vil vi komme tilbage på det samme vækstspor igen.

Lundbeck har indlicenseret Azilect fra Teva og har siden 2005 stået for markedsføringen af Parkinsons-medicinen i Europa samt i nogle lande uden for Europa. På de store markeder i Frankrig, Storbritannien og indtil nu også i Tyskland har de to selskaber dog markedsført midlet i fællesskab.

Lundbecks salg af Azilect var 301 mio. kr. i tredje kvartal, hvilket var 1 mio. kr. mere end ventet, ifølge SME Direkt. Den geografiske fordeling i Azilects omsætning var i tredje kvartal 274 mio. kr. fra Europa og 27 mio. kr. fra de internationale markeder.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Lundbeck

PRIS 371,10
ÆNDRING -8,50 (-2,24%)
ÅBEN 374,00
SIDSTE LUK 379,60
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER