Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

WDH/CEO: Vil fortsætte 12 års fremgang

10-11-11 kl. 10/11 2011 09:37 | William Demant Holding 183,10 (-0,65%)

William Demant Holding fortæller som vanligt med solid vækst i sin periodemeddelelse for tredje kvartal, hvor forventningerne til hele året blev fastholdt. Administrerende direktør Niels Jacobsen vil have vækst, og ser ingen grund til, at det ikke skulle fortsætte.

For tredje kvartal melder WDH om "høj organisk vækst" samt at man har "vundet betydelige markedsandele". Forventningen om, at man vil overgå markedsvæksten på 2-4 pct. med 6-8 pct.point fastholdes.

- Vi vokser globalt og på alle markeder, efter min bedste overbevisning. Vi øger samtidig vores markedsandele på alle markeder, siger Niels Jacobsen.

WDH fortæller samtidig, at markedsandelen i VA-segmentet, der dækker over amerikanske veteraner og står for omkring 20 pct. af det samlede amerikanske marked, var på 11 pct. Tidligere torsdag meldte GN Resound om en markedsandel på 7,7 pct. i segmentet.

- Vores markedsandel her har været stabil i de sidste tre måneder. Men det er vores målsætning på alle markeder at øge vores markedsandel med 0,5-1,0 pct.-point om året. Men vi har ingen specifik målsætning, siger direktøren og fortsætter:

- Vi har været i stand til at øge vores markedsandel hvert år siden 1999 undtagen 2008, hvor vi lå stabilt, og det ser vi faktisk som vores løbende målsætning. Det har vi kunnet historisk, og det ser vi ingen grund til ikke at kunne fremadrettet.

Vækst er der også brug for til at føde den teknologiske udvikling. WDH har for nuværende, hvad der er beskrevet som den mest komplette produktfamilie i markedet. Direktøren er dog fuldt fokuseret på ikke at hvile på laurbærrene.

- Familien er ny og frisk lige nu, men der kommer typisk hver andet eller tredje år en ny generation. Den arbejder vi lige nu på, så vi kan fastholde vores vækst i markedsandele, siger Jacobsen og fortsætter:

- I en lang årrække har fokus været på at bruge den digitale teknologi for at skabe brugerfordele er der kommet et nyt parameter med den trådløse teknologi. Der er fortsat muligheder for at udvikle den trådløse teknologi specielt i øre-til-øre kommunikation. Det skal udnyttes til at skabe yderligere fordele for slutbrugerne, siger Niels Jacobsen.

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - William Demant Holding

PRIS 183,10
ÆNDRING -1,20 (-0,65%)
ÅBEN 184,80
SIDSTE LUK 184,30
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER