Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NKT Cables ramt af lavere aktivitet i kinesisk jernbanesegment

15-11-11 kl. 15/11 2011 07:18 | NKT Holding 274,80 (+0,40%)

NKT Cables' omsætning formåede i tredje kvartal ikke at leve op til analytikernes vækstforventninger, da den steg til 2356 mio. kr. fra 2308 mio. kr. i samme periode sidste år og konsensus ifølge SME Direkt om en omsætning på 2492 mio. kr. Forklaringen på udviklingen skal blandt andet findes i Kina.

- Den organiske vækst i tredje kvartal var negativ med 4 pct. i forhold til tredje kvartal 2010, primært som følge af tilbagegang i aktivitetsniveauet i det kinesiske Railway segment og et fald i Construction segmentet, skriver NKT.

Inden for jernbanesegmentet faldt omsætningen i Kina mere end 50 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.

- Sammenlignet med et højt aktivitetsniveau i tredje kvartal 2010 faldt aktiviteten på det kinesiske marked markant i løbet af tredje kvartal 2011, da den kinesiske regering satte de fleste kontrakter på hold efter en korruptionsskandale i forsommeren, efterfulgt af en alvorlig ulykke på den ny højhastighedsforbindelse mellem Beijing og Shanghai kort efter åbningen i juli måned, skriver NKT.

NKT Cables har derfor tilpasset produktionen og reduceret bemandingen. Samtidig overvåges situationen for tegn på, at aktiviteten forventeligt vil vende tilbage til mere normalt niveau.

Inden for anlægssegmentet (Construction) var den organiske vækst negativ med 15 pct. i tredje kvartal - primært som følge af prispres i Tyskland, hvor NKT Cables trak sig fra urentable opgaver. Desuden førte lavere volumener i visse øst- og centraleuropæiske lande til prispres, lyder forklaringen.

I segmentet elektricitetsinfrastruktur meldes om fortsat højt aktivitetsniveau med en organisk vækst på 7 pct. i tredje kvartal 2011 i forhold til tredje kvartal 2010. Der meldes om stærk vækst inden for høj- og mellemspænding i Europa.

- Tilbudsaktiviteten var fortsat høj og ordrebeholdningen indenfor både højspændings- og søkabelprojekter fortsatte med at stige til det hidtil højeste niveau. Salget af højspændingskabler fra den nye fabrik i Kina udviklede sig positivt, skriver NKT om dette segment.

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NKT Holding

PRIS 274,80
ÆNDRING +1,10 (+0,40%)
ÅBEN 273,20
SIDSTE LUK 273,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER