Aktier/tendens: Fald på mere end 1 pct. i vente
15-11-11 kl. 15/11 2011 07:44 | Topdanmark 263,40 (+0,30%) | William Demant Holding 183,10 (-0,65%) | GN Store Nord 211,10 (-0,09%) | Danske Bank 242,50 (-0,49%) | NKT Holding 274,80 (+0,40%) | Sydbank 252,00 (+1,12%) | Nordea Bank 77,10 (+0,06%)
Det danske aktiemarked ventes at falde ved åbningen og dermed følge tendensen fra Europa mandag, USA i aftes og Asien her til morgen. Det vurderer chefrådgiver i Nordea Michael Borre.
Jeg vil tro de danske aktier skal ned med omkring 1,5
pct. ved åbningen, der er ikke megen feststemning i vente, siger han til Ritzau Finans.
Faldet er accelereret af den stigende usikkerhed, som
får investorerne til at hjemtage de gevinster, som kursstigningerne de seneste måneder trods alt har givet, skønner han.
Det danske aktiemarked gik mandag mod tendensen fra Europa, da det lukkede 0,7 pct. højere i 375,54 for C20. Det var indekset allertungste aktie, der gik mod strømmen og holdt C20 oppe i plus. De europæiske aktiemarkeder faldt typisk med 1-2 pct. mandag.
Fokus tirsdag vil være på de regnskabsaktuelle aktier.
NKT leverede tirsdag morgen et regnskab, der skuffede analytikerne, så den trækker formodentlig sydpå, når handlen åbner. Sydbank vurderer at indtjeningen i Cables er overraskende svag og at hele regnskabet er klart svagere end ventet. Det siger analytiker Jacob Pedersen i Sydbank til Ritzau Finans.
NKT leverede et nettoresultat til aktionærerne på 42 mio. kr., hvor analytikerne ifølge SME Direkt havde estimeret et resultat på 108 mio. kr. I samme periode sidste år tjente NKT 79 mio. kr. Omsætningen er i periode steget til 3912 mio. kr. fra 3725 mio. kr., mens analytikerne her havde ventet 3969 mio. kr.
NKT lukkede mandag i 198,5 kr. - 2,3 pct. højere. Aktien er siden nytår faldet 33 pct.
Ligeledes regnskabsaktuelle DS Norden faldt mandag 0,9 pct. til 150 kr. Rederiet har løftet forventningerne fra morgenstunden. Topdanmark, der også kommer med kvartalsregnskab ved middagstid, lukkede mandag i 887 kr. efter et fald på 0,7 pct.
GN og WDH kan få lidt opmærksomhed fra konkurrenten Sonovas halvårsregnskab, der ikke var just opmuntrende læsning. Positivt er det dog at Sonova fastholder forventningerne til hele året, men halvårsresultat var skuffende.
I halvåret fik Sonava en omsætning på 763 mio. sfr. mod 832 mio. sfr. i samme periode sidste år. EBITA faldt til 138 mio. sfr. fra 204 mio. sfr., og marginen faldt til godt 18 pct. fra knap 25 pct.
GN Store Nord lukkede mandag i 48,1 kr. - 2,2 pct. højere. Aktien er de seneste fem dage steget godt 8 kr.
WDH lukkede 0,9 pct. lavere mandag i 422,40.
Finansaktierne kan også være i fokus som tilfældet var det i USA i nat. Danske Bank lukkede mandag i 74,5 kr. - 2,5 pct. højere og Nordea lukkede i 44,64 kr. - 2,1 pct. lavere. Sydbank satte 0,2 pct. over styr og lukkede i 93,70 kr.
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar