Bavarian sætter gang i sit første fase 3-forsøg med Prostvac
15-11-11 kl. 15/11 2011 16:52 | Bavarian Nordic 258,00 (-0,39%)
Biotekselskabet Bavarian Nordic når tirsdag en milepæl, idet selskabet for første gang kan annoncere et fase 3-forsøg.
Det er Prostvac til behandling af prostatacancer, som nu sendes i fase 3 til behandling af patienter med asymptomatisk eller minimal symptomatisk metastatisk kastrationsresistent prostatacancer.
Forsøget gennemføres sammen med de amerikanske sundhedsmyndigheder og vil involvere 1200 patienter i alt.
Indrullering af de mange patienter, fordelt over ca. 300 kliniske centre i mere end 20 lande, forventes at tage op til 24 måneder.
- Dette er det første fase 3-forsøg i Bavarian Nordics historie, og vi er særdeles stolte over at runde denne betydningsfulde milepæl i vores bestræbelser på at udvikle nye vacciner til behandling af cancer, siger administrerende direktør Anders Hedegaard i en pressemeddelelse og fortsætter:
- På baggrund af de resultater, vi har vist med Prostvac indtil videre, er vi optimistiske og håber at vaccinen på sigt vil udgøre en mere effektiv og bekvem behandling for prostatacancerpatienter.
Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar