DFDS fastholder forventninger trods øget usikkerhed
16-11-11 kl. 16/11 2011 07:01 | DFDS 372,30 (+0,49%)
DFDS fastholder forventningerne til 2011 i regnskabet for tredje kvartal, men krisen øger usikkerheden.
- Der er tiltagende usikkerhed om den fremtidige vækst i Europas økonomier, men uanset udsigten til lavere vækst på nogle markeder, indebærer DFDS' solide kapitalstruktur og effektiviseringsprojekter, at vi er stærkt rustet til fremtiden, vurderer rederiets topchef Niels Smedegaard.
Rederiet venter stadig et resultat før skat og særlige poster på 625 mio. kr. og et resultat før skat på 700 mio. kr.
Driftsresultatet, EBITDA estimeres omkring 1,5 mia. kr.
Forventningen til nettoomsætningen er en fremgang på omkring 19 pct. til 11,7 mia. kr. Som følge af frasalg af aktiviteter er den forventede omsætningsstigning reduceret fra tidligere meddelt 20 pct.
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar