Bavarian har styr på koppeleverancer
16-11-11 kl. 16/11 2011 07:23 | Bavarian Nordic 258,00 (-0,39%)
Bavarian Nordic følger egne planer for 2011. Dels er de afsluttende fase 3 studier med selskabets prostatacancervaccine, Prostvac, netop indledt i USA, dels er der styr på de aftalte leverancer af koppevaccinen, Imvamune, til de amerikanske myndigheder.
- Alle doser, der er planlagt leveret til det amerikanske nationale beredskabslager i 2011, er produceret og er enten leveret eller afventer endelig frigivelse og afsendelse i 2011, fremhæves det i meddelelsen.
Regnskabstallene viser godt en fordobling af omsætningen til 97,1 mio. kr. fra 43,7 mio. kr., mens driftsresultatet blev forbedret til et underskud på 49,4 mio. kr. fra et underskud på 185,8 mio. kr. i samme periode sidste år. Bundlinjen viste et minus på 50,2 mio. kr. mod et underskud på 163,7 mio. kr.
Bavarian Nordic fastholder sine forventninger til hele 2011. Biotekselskabet ser dermed stadig en omsætning på 500 mio. kr. og et underskud før skat i størrelsesordenen 350 mio. kr. Kapitalberedskabet ventes ved årets udgang fortsat at være 650 mio. kr.
Tal for regnskabet for 3. kvartal 2011 fra Bavarian Nordic:
#
Mio kr Q3 2011 Q3 2010 FY 2010
==============================================================
Omsætning 97,1 43,7 314,1
--------------------------------------------------------------
F&U omkostninger 67,4 50,5 210,8
EBIT -79,4 -185,8 -474,1
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat -57,8 -207,2 -483,4
Nettoresultat -50,2 -163,7 -389,9
==============================================================
Forventninger 2011:
Mio kr Q3 2011 Q2 2011 Q1 2011 FY 2010
--------------------------------------------------------------
Omsætning 500 500 500 500
Resultat før skat -350 -350 -350 -350
Kapitalberedskab* 650 525 525
--------------------------------------------------------------
* Det forventede kapitalberedskabet ultimo 2011. Forventningerne hertil blev opjusteret den 28. oktober
==============================================================
#
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar