Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alm Brand tjener mere på forsikring

16-11-11 kl. 16/11 2011 08:02 | Alm. Brand 66,00 (0,00%)

Det går godt med Alm. Brand-koncernens forsikringsaktiviteter, og det er forklaringen på, at forventningerne til 2011 opjusteres ved udgangen af tredje kvartal. Imidlertid er bankforretningen fortsat en indtjeningsmæssig klods om benet for koncernen, hvilket koster røde tal igen i tredje kvartal.

Koncernens resultat før skat og fraregnet tab og nedskrivninger blev et overskud på 36 mio. kr., mens der inklusive nedskrivninger rapporteres et underskud på 95 mio. kr. Underskuddet på bundlinjen skrumpede til 74 mio. kr. fra 275 mio. kr.

- Resultatet er positivt påvirket af et generelt forbedret skadeforløb på trods af mange vejrligsskader, en positiv udvikling i livsforsikringsaktiviteterne samt fortsat faldende omkostninger. Resultatet er negativt påvirket af kursreguleringer, betydelige finansieringsudgifter samt vigende renteindtægter, som følge af bankens afvikling af dele af udlånsporteføljen, hedder det i regnskabet.

Både livs- og skadesforsikringsforretningen leverede i tredje kvartal et nettooverskud på 29 mio. kr., mens bankforretningen fik et underskud på 120 mio. kr.

For hele 2011 opjusteres forventningerne til koncernens resultat med 50 mio. kr. til 325 mio. kr. før skat samt tab og nedskrivninger i banken.

- De opjusterede forventninger er en følge af, at forventningerne til skadeforsikring og livsforsikring opjusteres med samlet 50 mio. kr., mens banken fastholder forventningerne, skriver Alm. Brand.

Fordelt på koncernens forretningsområder ventes nu et overskud i skadesforretningen på 410 mio. kr. mod tidligere 380 mio. kr. Livsforsikringsforretningen ses levere et overskud på 110 mio. kr. mod tidligere 90 mio. kr., mens bankforretningen stadig ventes at få et underskud på 155 mio. kr.

Alm. Brand oplyser endvidere, at det er forventningen, at bankkoncernens samlede udlånsportefølje eksklusive reverse-forretninger vil blive reduceret i niveauet 1,5 mia.kr. i 2011.

Endelig ventes bankforretningen at fortsætte med nedskrivninger i de kommende kvartaler på niveau med, hvad der er set de seneste tre kvartaler. I tredje kvartal 2011 løb bankens tab og hensættelser på udlån op i 107 mio. kr.

Tal for regnskabet for tredje kvartal 2011 fra Alm. Brand:

#

Mio kr Q3 2011 Q3 2010 FY 2010

==============================================================

Samlede indtægter 1779 1811 7341

--------------------------------------------------------------

Resultat eks minoritetsinteresser

Bank -156 -488 -869

Skadesforsikring 39 105 207

Liv 38 30 181

--------------------------------------------------------------

Koncern

Resultat før skat -117 -363 -539

Nettoresultat -96 -276 -404

==============================================================

Forventninger 2011:

Mio kr Q3 2011 Q2 2011 Q1 2011 FY 2010

--------------------------------------------------------------

Samlede indtægter 7000 7000 7000 7000

Koncernres f tab/nedsk 325 275 375 375

Res f skat/nedsk, bank -155 -155 45 45

Res f skat, skade 410 380 300 300

Combined ratio 93% 94% 95% 95%

Res f skat, Liv 110 90 70 70

--------------------------------------------------------------

==============================================================

#

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Alm. Brand

PRIS 66,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 66,00
SIDSTE LUK 66,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER