DFDS: Bud på Seafrance ej accepteret
16-11-11 kl. 16/11 2011 14:51 | DFDS 372,30 (+0,49%)
Handelsretten i Paris har meddelt, at de modtagne bud fra DFDS og Louis Dreyfus Armateurs på det franske rederi Seafrance ikke var tilfredsstillende.
Retten har erklæret Seafrance konkurs, men tilladt fortsat drift frem til den 28. januar 2012.
Retten giver mulighed for, at der afgives reviderede bud kan afleveres inden 12. december.
- DFDS og det franske rederi Louis Dreyfus Armateurs tager rettens afgørelse til efterretning og overvejer mulige næste skridt, oplyser DFDS.
DFDS og det franske rederi fremsatte i slutningen af juli et fælles bud på visse af Seafrances aktiver efter at Seafrance gik i betalingsstandsning i juni sidste år.
Såfremt buddet var blevet succesfuldt ville DFDS og Louis Dreyfus Armateurs oprette et fælles ejet selskab, med DFDS som majoritetsaktionær. Dette selskab stod til at overtage SeaFrances aktiver. Det var endvidere intentionen at overføre DFDS' Dover Dunkerque-rute og Louis Dreyfus Armateurs' færgeaktiviteter (LD Lines) til det fælles selskab.
Seafrance driver en passager- og fragtrute mellem Dover og Calais med tre ro-pax-skibe og et ro-ro-skib. I 2010 transporterede ruten 2,9 mio. passagerer og 551 tus. fragtenheder.
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar