Victoria Properties: Ikke garanti for hele kapitalforhøjelsen
17-11-11 kl. 17/11 2011 10:13 | Victoria Properties 1,53 (0,00%)
Op til torsdagens generalforsamling i Victoria Properties måtte selskabet konstatere, at der ikke er garanti for hele den kapitalforhøjelse på knap 123 mio. kr., som der var stillet forslag om. Der blev derfor stillet en række ændringsforslag, som torsdag blev enstemmigt vedtaget på den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling.
- Kapitalforhøjelsesbeslutningen foreslås derfor ændret til en beslutning om at forhøje kapitalen med op til nominelt 122.978.900 kr. i stedet for med præcis 122.978.900 kr., skriver Victoria Properties i en meddelelse.
Det var ved indkaldelsen af generalforsamlingen forventningen, at den foreslåede kapitalnedsættelse nominelt ville blive modsvaret af den nævnte kapitalforhøjelse. Planen er endvidere at gennemføre en nedsættelse af stykstørrelsen på hver aktie fra nominelt 100 kr. til 50. kr.
Tidligere var det forslået, at kapitalforhøjelsen skulle ske ved betaling af 100 kr. for hver aktie af nominelt kr. 50. Tegningskursen er dog foreslået ændret til betaling af 85 kr. for hver aktie af nominelt kr. 50.
- Baggrunden for ændringen er, at denne kurs af bestyrelsen anses for mere markedsmæssig end den i dagsordenen oprindeligt foreslåede. Det er samtidig præciseret, at kapitalforhøjelsen er betinget af, at den besluttede kapitalnedsættelse er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skriver Victoria Properties.
Ændringen af kapitalforhøjelsesbeslutningen til en beslutning om at forhøje kapitalen med "op til" nominelt 122.978.900 kr. i stedet for med præcis kr. 122.978.900 indebærer, at en regel i selskabslovens § 192, stk. 2, ikke kan finde anvendelse.
- Der skal derfor i forbindelse med den besluttede kapitalnedsættelse ske indkaldelse af selskabets kreditorer i henhold til selskabslovens § 192, stk. 1 med 4 ugers varsel, fremgår af meddelelsen.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar