Golden Ocean advarer om stor usikkerhed om skibsværdier
18-11-11 kl. 18/11 2011 07:35 | D/S Norden 132,90 (0,00%)
Det norske tørlastrederi Golden Ocean oplevede trods en positiv udvikling i fragtmarkedet et yderligere fald i aktivværdierne i tredje kvartal, og selskabet advarer om stor usikkerhed om værdierne fremadrettet.
- Et femårig Capesize blev prissat til 39 mio. dollar (i tredje kvartal, red), mens en nybygning til videresalg blev priset til omkring 50 mio. dollar. Der er en stor usikkerhed relateret til aktivværdier fremadrettet, men vi noterer, at flere prognosemagere udtrykker, at de ser begrænset "downside", skriver Golden Ocean i sit regnskab for tredje kvartal.
Rederiets driftsresultat dykkede i kvartalet til 25 mio. dollar fra 46 mio. dollar i samme periode sidste år. Analytikerne havde ventet et resultat på 22 mio. dollar, ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for TDN Finans. Nettoresultatet landede på 11 mio. dollar mod ventet 17 mio. dollar.
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om D/S Norden



