Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Topotarget lover fortsat registreringsansøgning i 2012

18-11-11 kl. 18/11 2011 09:51 | TopoTarget 0,00 (0,00%)

Topotarget fastholder årsforventningerne og venter fortsat at indsende registreringsansøgning for kræftmidlet Belinostat i USA næste år.

Topotarget og partneren Spectrum Pharmaceuticals nåede i september det ønskede antal patienter i det afsluttende studie af Belinostat i patienter med lymfekræftformen, PTCL.

- Dette var en vigtig milepæl, og vi er nu godt undervejs med dette centrale pivotalstudie og forventer i 2012 at indsende en registreringsansøgning i USA, skriver Topotarget.

Til gengæld er foreløbige data fra fase 2 studiet med Belinostat i patienter med kræft af ukendt oprindelse, CUP, blevet udskudt til første halvår 2012 fra tidligere estimeret sidste halvdel af 2011.

Baggrunden er, at Topotarget fortsat venter på data vedrørende progressionsfri overlevelse, det vil sige den tid, hvor behandlingen kan holde kræften i skak.

I tredje kvartal omsatte Topotarget for 11,7 mio. kr. mod 33,0 mio. kr. sidste år. Resultatet før skat viste et underskud på 17,0 mio. kr. mod et overskud på 4,1 mio. kr., og for årets første ni måneder var der tale om et underskud på 14,7 mio. kr. mod et overskud på 11,7 mio. kr. i de første ni måneder af 2010.

Biotekselskabet TopoTarget fastholder sine forventninger til hele 2011 og ser dermed stadig et underskud før skat mellem 20 og 40 mio. kr.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal af 2011.

#

Mio. kr. 9M 2011 9M 2010 FY 2010

==============================================================

Omsætning 74,3 95,9 129,0

--------------------------------------------------------------

F&U-omkostninger 44,5 63,0 71,6

Driftsresultat -13,0 14,9 -168,4

--------------------------------------------------------------

Nettoresultat -15 11,7 -55,7

--------------------------------------------------------------

Balancesum 386,7 682,9 465,8

Egenkapital 347,8 425,4 360,2

==============================================================

Forventninger for 2011: 9M ved Q2 2011 ved Q1 2011

Mio. kr.

--------------------------------------------------------------

Resultat før skat, -20 til -40 -20 til -40 -20 til -40

--------------------------------------------------------------

==============================================================#

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - TopoTarget

PRIS 0,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER