Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Aktier: Bredt funderet fald i C20 - dog Pandora-stigning

21-11-11 kl. 21/11 2011 08:33 | FLSmidth & Co. 438,00 (0,00%) | Brøndby IF 2,78 (-2,46%) | D/S Norden 132,90 (0,00%) | Pandora 600,50 (-0,41%)

Det danske aktiemarked er mandag åbnet med fald, og følger dermed en negativ stemning i resten af Europa. Historien om, at den amerikanske budgetkommission tilsyneladende ikke kan blive enig om budgetbesparelser for 1200 mia. dollar, er med til at lægge pres på markedet, der desuden fortsætter med at holde et vågent øje på nyhederne om den europæiske gældskrise.

- Efter at der i nogen tid udelukkende har været fokus på Europa, begynder USA at træde lidt ind på scenen nu. Markedet er lidt nervøs for, at den amerikanske superkomite, der skal komme med forslag til besparelser for 1200 mia. dollar, ikke kan blive enige om et beslutningsgrundlag. Det er det, der trækker markedet lidt ned, sagde rådgiver Jesper Bamberger fra Nordea forud for åbningen til Ritzau Finans.

Efter ca. 20 minutters handel ligger C20-indekset mandag 1,1 pct. lavere i niveau 369,83. D/S Norden kan med et fald på 3,0 pct. til kurs 144,5 notere det største fald i indekset, efterfulgt af FLSmidth, der falder 2,6 pct. til kurs 333. Pandora kan som eneste aktie i C20 notere fremgang - på 1 pct. til kurs 49,95 forud for tirsdagens regnskab for tredje kvartal.

Blandt sidepapirerne er Brøndby IF gået til vejrs med en stigning på 13 pct. til kurs 15,8, efter at fodboldklubben i weekenden slog ærkerivalerne fra FCK med 2-1. Kursstigningen kan ligeledes skyldes en artikel hos Aktieugebrevet, der vurderer, at aktien kan rumme mulighed for risikovillige på sigt.

I relation til gældskrisen vil markedsdeltagerne holde nøje øje med renteudviklingen i lande som Italien og Spanien. ECB købte efter alt at dømme fredag igen italienske og spanske statsobligationer, hvilket afspejlede sig i rentefald i de to landes statsobligationer.

- Det bliver interessant i dag at se, hvor meget ECB har opkøbt af obligationer i den seneste uge, skriver Nordea i sin morgenberetning.

Handelsbanken noterer endvidere, at der holdes "interessante" auktioner over statspapirer i Frankrig i dag og Spanien tirsdag.

- I den forbindelse vil der sandsynligvis fortsat være fokus på det fornyede pres på især Tyskland og for at lade Den Europæiske Centralbank agere mere direkte finansieringskilde til EFSF. Det er især Frankrig, der senest har rejst spørgsmålet igen, efter at landet i større grad er blevet inddraget i gældskrisen på "offer-siden", skriver Handelsbanken.

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - FLSmidth & Co.

PRIS 438,00
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 438,00
SIDSTE LUK 438,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER