Arkil nedjusterer trods forbedring
22-11-11 kl. 22/11 2011 11:11 | Arkil Holding 1.373 (-0,07%)
Tredje kvartal af 2011 blev bedre end samme periode i 2010 for Arkil, men alligevel har selskabet set sig nødsaget til at nedjustere.
Omsætningen steg med ca. 6 pct. til 741,5 mio. kr. i kvartalet, og periodens nettoresultat blev et overskud på 27,3 mio. kr., en stigning fra 22,6 mio. kr. i samme kvartal i 2010. I regnskabet skriver Arkil-ledelsen, at der har været øget aktivitet i både Danmark og udlandet.
Ledelsen havde dog åbenbart sat næsen op efter bedre tider - eller også er fjerde kvartal gået dårligt - for i forbindelse med regnskabsaflæggelsen sænker de forventningerne til helåret.
Arkil venter nu et resultat før skat i 2011 i omegnen af 5 mio. kr. Tidligere havde selskabet en forventning om et resultat før skat på 10-30 mio. kr.
Forventningen til omsætningen hedder fortsat 2,4 mia. kr.
#
Mio kr Q3 2011 Q3 2010 FY 2010
==============================================================
Omsætning 741,4 700,7 2061,9
--------------------------------------------------------------
EBIT 38,9 31,6 -44,2
--------------------------------------------------------------
Resultat før skat 37,2 30,5 -47,2
Resultat efter skat 27,3 22,6 -27,5
--------------------------------------------------------------
Balancesum 1470,2 1447,4 1470,2
Egenkapital 636,4 685,0 645,6
--------------------------------------------------------------
==============================================================
Forventninger 2011: Q3 2011 Q2 2011 Q1 2011 FY 2010
--------------------------------------------------------------
Omsætning 2400 2400 2300 2400
Resultat før skat 5 10-30 10-30 10-30
--------------------------------------------------------------
==============================================================
#
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar