Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Verden sejler langsommere

23-11-11 kl. 23/11 2011 06:03 | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | D/S Norden 132,90 (0,00%)

Den globale skibstransport har sparet store mængder brændstofudgifter og CO2, fordi branchen ifølge den nyeste opgørelse fra Bloomberg og Clarksons har nedsat farten med 27 procent siden 2008. Det skriver Politiken onsdag

- Det er et rigtigt godt eksempel på, at initiativer, der rykker på klimafronten i dag ikke typisk kommer fra FN-systemet, men derimod nedefra. Man har indset, at det oftest kan betale sig økonomisk at være klimavenlig, siger Richard Baron, chef for klimaafdelingen i Det Internationale Energiagentur, IEA, til Politiken.

Ifølge Mirae Asset Securities og andre brancheanalytikere er sejl langsomtstrategien den største ændring i skibsindustrien siden Anden Verdenskrig.

Selv når verdensøkonomien engang kommer på ret køl, vil man næppe skrue op for farten igen. Markedslederen Maersk Line har nemlig konstateret, at den mest optimale fart for langt de fleste af rederiets containerskibe er 15-20 knob - ikke de 20-25 knob, som man typisk sejlede tidligere. Med en årlig brændstofregning på cirka 33 milliarder kroner er det vigtigt at sejle økonomisk optimalt.

-Vi har endeligt droppet det gamle paradigme om bare at skulle være hurtigere og hurtigere. Det her er bedre både for bundlinjen og miljøet, siger klima- og miljøchef i Maersk Line, Jacob Sterling til Politiken.

Han fremhæver, at Maersk Line har bestilt en serie såkaldte triple-E-skibe, der med deres firkantede skrog ligefrem er designet til at sejle langsommere. De bliver 30 procent mere energieffektive end andre nyere containerskibe.

I forvejen var shipping den klart mest klimavenlige transportform, og de grønne initiativer får da også ros af ngo'erne.

- Især Maersk Line gør en seriøs og bredspektret indsats, siger John Nordbo, afdelingsleder i WWF Verdensnaturfonden, til Politiken.

Ngo'erne mener dog, at det går for langsomt, især med at finde renere brændstoffer - også fordi det svovlholdige diesel tillige skader sundheden.

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - A.P. Møller-Mærsk B

PRIS 12.280
ÆNDRING +10,00 (+0,08%)
ÅBEN 12.270
SIDSTE LUK 12.270
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER